Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Hanka tidde et øieblik bestyrtet.
Du har hat det ondt, sa hun, du har manglet .... jeg mener,
du måtte søke du også ....
Men Herregud, sa han og lo, hvad er legaterne til? Jeg har
ikke hat det ondt, det var ikke derfor jeg søkte. Men hvorfor
skal man ikke søke når man ikke ydmyger sig ved det? Og jeg
har ikke ydmyget mig, det kan du stole på: Undertegnede
ansøker om stipendiet, min siste bok vedlægges; det var alt.
Ikke nogen bukking og skraping ikke. Og ser jeg hen til mine
medansøkere så kommer jeg da vel ikke sist i rækken; hvad
tror du?
Hun smilte og sa stille:
Nei du kommer ikke sist 1 rækken!
Og han trykket hende ind til sig og hvisket:
Så, nu må du ikke gå længer, Hanka, lat mig nu følge dig
tilbake .... Det går an sålænge du er her i byen; men når
du nu reiser så blir her ganske sort. Nei jeg holder det ikke ut!
Jeg reiser bare ut på landet, sa hun.
Javel, men det er nok. Vi blir allikevel skilt ad, for jeg kan
ikke komme ut av byen. Når flytter du?
Om en ukes tid, tror jeg.
Å, gid du ikke vilde gjøre det, Hankal sa han og stanset.
Pause. Hanka stod og tænkte.
Vilde du være glad om jeg blev? sa hun. Så blir jeg. Jo så
blir jeg. Det er værst for børnene, men. Ja jeg er i grunden
også glad over at det ikke blir til noget.
De var kommet til Sara igjen.
Godnat, sa han henrykt. Tak, Hanka. Når ser jeg dig? Jeg
længes efter dig.
III
Tre dager efter hadde Irgens mottat en billet fra fru Hanka.
Han var nede i byen, traf nogen bekjendte og slog sig sam-
men med dem, talte som sædvanlig ganske lite, men var i sin
bedste stemning. Han hadde været og set Lars Paulsbergs store
billede som nu var utstillet i Pilen, midt i det store vindu som
alle folk måtte forbi; det var stadig en hop mennesker uten-
for. Billedet var flot og påtrængende, Paulsbergs parfume-
duftende skikkelse så fornem ut i den simple rørstol og folk
hvisket og undredes på om det var i den stol han hadde skrevet
sine værker. Alle aviser hadde rosende artikler om billedet.
Irgens sat med et glas vin foran sig og hørte adspredt på det
hans kamerater sa. Tidemand var stadig fornøiet, hans håp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
