Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Han grep sit beskrevne ark på bordet og sa:
Jeg har et lite dikt her, jeg skrev det nu, blækket er råt ...
Å læs det! bad hun. |
De satte sig over i sofaen og han læste dette dikt, disse rime-
rier, som om det var et kongelig budskap:
Han puslet og rullet cigarer
et sted ved den fremmede strand
og la de lumskeste snarer
i disse varer
som skulde til fremmed land.
Han puslet så taus som en bille
fra morgen til aftenens slut.
Han hadde en underlig stille
og sælsom grille:
han fyldte cigaren med krudt.
Så puslet han ensom og hadet
den hele menneskehed.
Han rullet cigarer og ladet,
brændte og skadet
og fniste av glæde derved.
Hun så bedrøvet på ham.
Gå ikke hen og bli bitter, sa hun. Du har så stor grund til
det, men allikevel, kjære! Du er aldeles den eneste.
Ja men hvad nytter det om jeg er den eneste? Du ser selv,
mine dikte blir ikke nævnt i en avis og der står jeg!
For første gang, ja for allerførste gang fik fru Hanka nu
en følelse av at hendes dikter og helt viste sig mindre overlegen
end ellers. Det for som en ilen gjennem hendes hjærte at han
allikevel ikke bar sin skuffelse med mere end almindelig stolt-
het. Hun kom til å se litt nøiere på ham, den motgang han
hadde lidt gjorde hans brune øine blekere, hans mund var
sammenknepet og hans næsebor utvidet av sindsbevægelse. Det
var bare en ilen gjennem hendes hjærte.
Så sa han atpå kjøpet:
Du kunde forresten gjøre mig den store tjeneste å interes-
sere Gregersen litt for min bok, så den endelig blev anmeldt
engang i Gazetten. — Og da han så at hun blev mere og mere
opmærksom, at hun likefrem gav ham et undersøkende blik like
i ansigtet la han til: Naturligvis uten å be ham direkte, uten
å forcere dig frem, jeg mener bare et vink, et lite vink.
Var dette Irgens? Men hurtig kom hun atter til å huske på
hvilken pinlig stilling han virkelig stod i for øieblikket. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
