Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
slag hadde han en liten nydelig silkesløife i norske farver, og
denne sløife hadde han sat på med to nåler for ikke å miste den.
Han frøs, det var tidlig og koldt, han gik stærkere til for å
komme ned til havnen hvorfra den friske larm av kjættinger
nådde ham. Han passerte flere gater og kikket og nikket op
til de utstukne flag, talte dem, fulgte deres vifting mot himlen.
Nogen bleke, stilfærdige teaterplakater var klæbet op på søi-
lerne hist og her, han gik fra den ene til den andre av dem og
læste: store, berømte navne, tragedier, samfundsskuespil, mes-
terværker fra tidligere perioder. Han kom til å huske på Irgens’
lyriske drama, han lette efter det, men fandt det ikke. Og han
stilet ned til sjøen, lyden av kjættingerne spilte hele tiden i
hans øre.
Skibene flaget, hele havnen var idel bevægelse ved disse
mange røde kluter mot luften. Coldevin trak veiret og stod
stille. Lukten av kul og tjære, av vin og frugt, av fisk og tran,
larmen av maskiner og mennesker, ropene, træskoenes klap-
ping mot dækket, sangen fra en ung matros som stod i skjorte-
ærmer og pusset sko, altsammen satte ham i en hæftig glæde
som næsten fik hans øine til å glippe. Hvilken magt var ikke
her i bevægelse, hvilke skibe! Og havnen blusset, længst borte
lå frøken Aagots lille lystjagt med den forgyldte mastetop til-
veirs.
Han fortapte sig i beskuelsen av skibe og flag, mennesker
og varer, tiden gik, han stak ned i en kjælder som hadde slåt
vinduslemmerne ifra og forlangte litt smørogbrød til frokost.
Da han en stund efter kom op av kjælderen var allerede mange
folk i gaterne, det lakket mot det øieblik, da småguttoget skulde
avgå. Det gjaldt å være på pletten, togene måtte ikke forsømmes.
Og Coldevin mente pludselig å ha fåt så knap tid tilbake
at han begyndte å strække ut og gå av alle kræfter for ikke å
komme forsent til det første tog.
Ved tretiden hadde nogen av kliken tat plass på «hjørnet»
for å se det store fanetog passere opover til Slottet. Ingen av
dem deltok i processionen. Så var det en som hvisket:
Se, der er Coldevin også!
Man så ham marschere snart under en, snart under en anden
fane, det var som om han vilde tilhøre dem alle, han var
næsten for ivrig til å følge takt. Advokat Grande skrådde ut
fra «hjørnet» og sluttet sig til toget han også. Han indhentet
Coldevin og hilste.
De begyndte snart å tale sammen.
Og hvor er det unge Norge? sa Coldevin, dikterne, kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
