Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
ske ikke så dum, men han er litt bakvendt. Han går omkring
med bundet i veiret og ser tingene op ned. Forresten er han
morsom iblandt, du skulde ha hørt ham ute på tivoli en aften,
jeg førte ham med mig ind og tok mig litt av ham, han under-
holdt os alle, absolut. Men så skeiet han naturligvis ut og gik
for vidt .... Jo nu hadde han tænkt ut at hjemmene var i
opløsning rundt omkring: folk var i kaféerne, folk var ikke
hjemme, folk levet sit liv i restaurationerne; vilde man træffe
dem så måtte man søke dem der.
Jo jeg traf. denne fyr imorges da jeg gik hjem. Vi hilste,
hvorledes står til, glæder mig overmåte, og så videre. Så sier
manden i samtalens løp at jeg altså hadde været oppe på landet
og fåt konstatert en kronisk svakhet ved mig. Haha, jeg så på
manden og oplyste at jeg dog ikke var mere kronisk svak end
at jeg hadde skrevet et længere prosadikt deroppe i skogen. Nei
så måtte han jo indrømme .... Har du forresten hørt det dikt,
Grande? Jeg sendte det til Ole Henriksen for å belægge mig
litt da jeg bad ham om reisepenger.
Jo jeg har hørt det. Storartet, aldeles storartet! Det syntes
vi alle.
Ja ikke sandt, det var en viss lyd i det? Jeg fik ikke fred før
jeg hadde skrevet det ned, det kostet mig ganske overordentlig
anstrængelse.
Ja at dere gidder og gidder gjøre noget! utbrøt nu skuespiller
Norem med sløv mine. Nu har ikke jeg hat en rolle i fem
måneder, og Gud ske lov for det!
Ja du! Det er en anden sak med dig som kan la være, svarte
Øien. Vi andre får nok hænge i skal vi holde liv i os. — Og
Øien slog kappen tættere op om sine smale hængeaksler.
Et lite barn, en liten pike, kom i det samme farende ut av
en port, hun rullet en tom barnevogn foran sig for lek, og just
som hun kom ut på gaten væltet vognen. Piken klappet hen-
rykt i hænderne og gav et lite utrop; men Øien måtte næsten
skræve over den væltede barnevogn før han slap forbi.
Jeg kan jo ikke si andet end at det forundrer mig litt at jeg
ikke fik stipendiet, sa han. Her går man og sliter og gjør sit
bedste og allikevel hjælper det ikke. Det er ikke mange som
påskjønner det just.
Den ene av de maskinklippede poeter, han med kompasset i
urkjæden, tok nu mot til sig og bemærket hertil:
Er ikke det regelen herhjemme kanske? Hadde man ikke ta-
lenterne å mishandle så hadde man jo ingen da. For nu be-
skytter man jo bra dyrene. — Og den maskinklippede poet våget
sig til å le en smule av dette indfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
