Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Hm. Det kommer vel av roret som jeg har holdt hele dagen
+++ Hm. Jeg har en glædelig nyhet å bringe dig, Hanka: du
har så ofte bedt mig om skilsmisse, nu får jeg gå ind på den,
1 Guds navn .... Jeg går altså ind på den.
Hun trodde knapt sine egne ører. Gik han ind på å ville
skilles? Hun så på ham, han var overordentlig blek, han så ned.
De var kommet til å bli stående på hver sin side av den svære
pult.
Han talte igjen:
Forholdene gjør nu .... Min store rughandel er gåt galt
og jeg er ialfald om ikke aldeles fallit så en fattig mand. Jeg
slipper kanske å lukke, det er alt. Men så er jeg altså ikke rik
nok længer til å holde dette liv gående. Jeg kan heller ikke
længer forsvare å hænge dig som en klods om foten nu når
jeg ikke kan skaffe dig det bedre.
Hun stod der og hørte disse ord som en fjærn lyd. I det
første øieblik hadde hun en uklar følelse av glæde, hun var
fri, hun kunde skilles fra alt dette som hadde været hende så
såre imot i lang tid, hun kunde være pike igjen, Hanka Lange,
tænk likefrem Hanka Lange! Og da hun hørte at manden var
nærpå fallit rystet det hende ikke meget; han behøvet ikke
engang å lukke. Han eiet ikke mere nogen formue, men han
stod ikke uten hus og hjem; det kunde ha været værre.
Jaså, sa hun bare, jaså.
Pause. Tidemand hadde gjenvundet sin ro, han stod igjen
som ute på jagten, likesom med roret i hånd, hans blik var
fæstet på hende. Ja se, hun sa ikke nei, hun hadde ikke om-
bestemt sig! Å nei det var vel heller ikke å vente!
Han sa:
Ja det var bare dette jeg hadde å si.
Hans stemme var usædvanlig rolig, næsten myndig, og hun
blev opmærksom på at med denne stemme hadde han ikke
talt til hende i tre år. Hans styrke var mærkelig.
Ja vil du dette da? sa hun. Skal vi skilles, altså? Jaja. Men
+++. ja du har vel betænkt det, så du ikke gjør det bare for
å føie mig.
Selvfølgelig gjør jeg det for å føie dig, svarte han. Du har
så ofte bedt om det og jeg har desværre altid motsat mig det,
like til nu. — Og han la til uten nogen ondskap: Jeg ber dig
undskylde at jeg har forhalet tiden for dig.
Så blev hun opmærksom:
Jeg forstår ikke hvad du mener, sa hun litt utålmodig.
Han brydde sig ikke om det og svarte ikke herpå. Hadde
hun ikke gang på gang slåt på skilsmisse? Hadde han så ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
