Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
vel det bedste. Hadde hun hat forældre vilde hun kanske ha
gåt til dem, men forældre hadde hun ikke, og det hadde hun
så å si aldrig hat. Jo hun fik begi sig hjem til Tidemands, til
grosserer Tidemands hvor hun hadde bodd ....
Og med et aldeles dødt smil rakte hun Irgens hånden og sa
farvel.
Han blev så lettet ved hendes rolige opførsel at han trykket
rigtig varmt hendes hånd. Hvor hun allikevel var en storartet
fornuftig kvinde som tok en ting som den skulde tas! Ikke
nogen krampe, ingen fortvilede bebreidelser; farvel med et smil.
Han vilde end yderligere stive hende op i hendes sorg og talte
for å adsprede hende på bedste måte, talte om saker som lå
ham selv nær, om sine dikteriske planer: jo han skulde da
sende hende sin næste bok også, hun skulde finde ham igjen
i den. Og som sagt, den roman den burde hun tænke på .
Men for å bevise hende hvor hans venskap varte om end deres
forhold nu var forbi bad han hende endnu en gang om å tale
med journalist Gregersen om anmældelsen av hans dikte. Det
var da som evige satan at ikke anmældelsen engang kom! Men
det var atter Paulsberg som stod bak, Paulsberg var misundelig,
han forhindret av al magt at bladene beskjæftiget sig med andre
end ham selv. Og om hun vilde gjøre ham den store tjeneste
så. For han selv, Irgens, kunde ikke bekvemme sig til å tale
med Gregersen, det var han nu ved Gud for stolt til, han ned-
værdiget sig ikke ...
Ja, svarte hun med sit stive smil, jeg har talt med ham, jeg
husker så tydelig at jeg talte med Gregersen om slikt noget
engang. — Og uten å se videre til høire eller venstre gik hun
bortover gulvet og ut av døren.
Så var hun ikke før kommet utenfor før hun atter åpnet
døren og uten å si noget steg ind i værelset igjen. Hun trådte
bort til speilet som hang mellem de to vinduer og begyndte å
dreie og vende sig foran det.
Ja værsågod! sa Irgens, der er speilet. Det er kanske litt
støvet, men ...
Hun tok hatten av og ordnet litt på sit hår, hun strøk
sig også med lommetørklædet om munden. Imens stod han
bare og så på hende, hun forundret ham litt. Det var nu bare
godt og vel å ha megen sjælsstyrke i sig og ikke la sorgen få
slå en ned, men denne overlegenhet var ikke fin, aldeles ikke
fin. Han hadde trodd at hun hadde så megen dybde at et
opgjør med ham hadde gåt hende mere nær. Nu stod hun og
ordnet sit toilette med den største omhu av verden. Han kunde
ikke påskjønne denne koldblodighet, han støttes, rigtig inder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
