Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
ham, det var som om hun hadde set ham da for første gang ....
Hun vilde virkelig ikke beholde disse hundrede kroner; Gud
give hun aldrig hadde bedt om dem! Kanske hvis hun bragte
Andreas dem tilbake vilde han tilgi hende det? Kom hun til å
hæfte ham altfor meget bort om hun stak ind på kontoret nu?
Hun skulde være snar ....
Fru Hanka tørket sine øine under sløret og fortsatte å gå.
Da hun stod ved mandens kontor rykket hun et øieblik tilbake.
Hvad om han viste hende ut? Han forstod kanske atpå kjøpet
hvor hun kom fra .... Av kontoristerne hørte hun at Tide-
mand var inde i sit kontor.
Hun banket på og lyttet. Jo han sa kom. Ganske stille trådte
hun ind. Der stod han ved pulten og så op, han la straks
pennen ned.
Undskyld, jeg forstyrrer dig vel, sa hun hurtig.
Nei, svarte han ventende. En dynge brever lå foran ham. han
stod rank og høi, med den ene arm på pulten. Nei han var
ikke meget grå og hans øine var heller ikke trætte nu.
Hun tok sin hundredekroneseddel frem og sa:
Jeg vilde gi dig tilbake denne. Du må tilgi at jeg bad dig
om penger nu når du trænger dem så vel selv. Jeg har slet
ikke tænkt på det før nu. Det var så rent galt av mig.
Han så overrasket på hende og sa:
Kjære, behold du bare pengene. Hundrede kroner fra eller
til er ingenting i forretningen.
Ja men vær så snil ....
Jaja, har du ikke bruk for dem så. Du skal ha tak.
Han takket hende! Hvor hun nu var glad fordi hun hadde
disse penger endnu og kunde gi ham. Hun undertrykte sin
sindsbevægelse og sa i sin forvirring tak hun også idet hun la
pengesedlen bort til ham. Hun blev stående. Da hun så at han
atter grep til pennen sa hun smilende og forknyt:
Du må undskylde, det varer så længe .... det går så småt
for mig med å leie værelser.
Så kunde hun ikke længer beherske sig, hendes stemme klik-
ket fuldstændig og hun vendte sig bort mens hun grep efter
lommetørklædet.
Med værelserne haster det vel ikke så svært, sa han. Du kan
jo ta dig tid, vel?
Jaja tak.
Tak? Jeg forstår ikke dette rigtig. Det er jo ikke mig som
har .... Jeg vil jo bare lette dig adgangen til å få din vilje.
Hun var rædd for å ha gjort ham misfornøiet, hun skyndte
sig å si:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
