Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Kort etter kom Paulsberg og frue, nu slog man to borde
sammen og dannet koloni. Milde forlangte fortæring for samt-
lige, han hadde endnu penger tilbake av første halvdel av
stipendiet. Paulsberg kunde ikke bare sig, men overfaldt Gre-
gersen straks for Gazettens siste politik. Han hadde jo for ikke
længe siden selv skrevet en kvas artikel i Gazetten, hadde bla-
det ganske glemt den? Og dengang var det dog enig med ham!
Ja hvorledes skulde det så forstås alt dette? Det begyndte snart
å bli en skam for ærlige folk å sætte sin pen i det blad. Pauls-
berg var oprigtig harm og sa sin mening i få ord.
Og Gregersen tidde. Han svarte bare at Gazetten hadde jo
lagt frem sine grunde, nu sist i dagens numer ....
Grunde? Ja hvad slags grunde var det? Paulsberg vilde vise
ham hvad slags grunde det var. Opvarter, Gazetten for idag!
Og mens de ventet på avisen avgav også Milde erklæring
om at grundene var for bedrøvelige, de liknet ingenting. Det
taltes om østgrænsen, om forøket hærhold, ja likefrem om andre
magters indblanding.
Og endda er det ikke længer end et kvarter siden du, Milde,
var aldeles enig med Gazetten til mig, sa Gregersen.
Men nu begyndte Paulsberg å læse op av bladet punkt for
punkt. Han lo tyst og ondskapsfuldt, satte fingeren som mærke
og så op. Ja var det ikke kostelig at et blad som Gazetten slog
på ansvaret? Hele denne artikel var skrevet for abonnenterne
1... Og Paulsberg kastet bladet ifra sig. Nei man holde litt,
bitte litt hæderlighet i livet. Denne idelige ofring til pøbelens
smak trak simpelthen hele landet ned. Han skulde ikke være
rædd for å gå opp i Gazetten imorgen den dag og si det.
Det blev stille efter dette. Sjælden eller aldrig hadde man
hørt Paulsberg si så meget på en gang, alle så på ham, selv
de øldrikkende gjæster ved sidebordene stak hoderne frem og
lyttet, hver og en kjendte Paulsberg, og det hadde sin dype
interesse å høre hvad denne mand mente om tingene. Jaså,
Paulsberg var ikke enig med Gazetten; der hørte man! En rigtig
ærlig mand kunde ikke skrive der mere.
Men den arme journalist var grepet han også av Paulsbergs
alvorlige ord. Han holdt Gazetten mellem fingrene, men han
sa sig principielt enig med Paulsberg, det var og blev noget som
hette hæderlighet, det kunde ikke nægtes. Rigtignok var det
ikke ham som hadde laget denne siste slinger i Gazetten; men
han kunde som medarbeider ikke vise ifra sig al skyld.
Jeg kunde tænke mig, sluttet Lars Paulsberg med samme
alvor, jeg kunde tænke mig, at hadde visse mænd og blader
holdt ut i enighet dennegang så hadde kanske Stortinget gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
