Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Nei, han er umulig! sa han. Så drak han av sit glas og talte
igjen til Coldevin, ropte høiere end nødvendig, lutet sig frem
og ropte: Herreste Gud, mand, forstår De da ikke at det er
altfor latterlige meninger De har, autodidaktens meninger? De
tror at det er nyt det De sier, det er gammelt for os, vi kjender
det og ler av det .... Isch, jeg gidder ikke snakke mere med
Dem.
Gregersen reiste sig hastig.
Betaler du? sa han til Milde.
Ja. Men vil du gå?
Ja. For det første skal jeg op i bladet og for det andet har
jeg fåt nok av dette. For det andet og tredje og allertolvteste
har jeg fåt nok av dette. Farvel.
Og Gregersen vandret med ustø gang ut av lokalet for å
begi sig op i Gazetten.
Klokken blev seks. De tre herrer som nu var tilbake ved
bordet sat et øieblik tause. Coldevin famlet efter sine knapper
som for å knappe frakken og gå, men da han ingen knapper
fandt så han hurtig ut av vinduet for å avlede opmærksom-
heten herfra og sa:
Ja det blir sent, ser jeg .... Men øllet måtte ha gjort ham
pratsom, han begyndte igjen:
Der var nu journalist Gregersen. Den mand har al min med-
følelse.
Det vil han betakke sig for, sa Milde.
Imidlertid kan han ikke undgå den. Jeg tænker på disse
folk som sitter i bladene, de daglige slitere, som gjør mere ar-
beide i en måned end dikterne piner ut av sig i et år. Ofte
har de familje, ofte er det meget trangt for dem, mange av disse
mænd har skjæbnen trykket ondt. De har engang drømt sig
et friere og rikere liv end å klemmes ind i et aviskontor hvor
deres anonyme arbeide forsvinder sporløst og hvor de fleste
må stræve uhyggelig endog med øientjeneri for å beholde sine
plasser. Får de et lykkelig indfald i hodet må de straks la
det springe og stikke det ind i en artikel med det samme. Og
artiklen trykkes rå og indfaldet forsvinder i et nu. Og hvad
får de for det? Ak ussel løn og liten glæde. Man kunde kanske
yde disse mænd den retfærdige opmuntring som de fortjente,
man vilde kanske ikke tape på det heller, men se frugterne av
det i en fri og redelig avislitteratur. Det var ikke umulig. Som
det nu er hensliter journalisten sit liv uten retfærdig påskjøn-
nelse. Hvad er følgen derav? At han blir bitter og uvøren.
Da pressen er en verdensmagt utnytter han denne magt til
å gjøre sig frygtet om ikke elsket. Da han har magt skriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
