Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
VII
Og dagene gik, byen var rolig, alting var rolig.
Irgens var endnu mand for å vække forundring og bli gjen-
stand for alles opmærksomhet. Han hadde en tidlang set noget
nedslåt ut. Hans gjæld trykket ham, han tjente ingen penger
og ingen gav ham noget. Nu kom høsten og vinteren, det så
ikke for lyst ut med Irgens, han hadde endog været nødt til
å ta i bruk et par dragter fra forrige høst.
Så med en gang overrasker han sine bekjendte ved å vise
sig på promenaden fornyet fra top til tå, i en flot høstdragt,
med lysegule hansker og penger i lommen, fin som den gamle,
eneste Irgens. Folk glodde henrykt på ham; den satans mand,
han overstråler alle! Hvad for en diamanthule hadde han nu
dumpet ned i? Å det var et hode på de aksler, et talent, en
overlegenhet! Han var vistnok blit opsagt av sin værtinde i
Thranes vei numer 5, endelig var han blit opsagt; men hvad
gjorde det? Nu hadde han leiet to værelser i villakvarteret,
med utsigt til gaten, til byen, fine værelser, svinelær på stolene.
Han kunde ikke længer holde det ut på en hybel med gistent
gulv og en elendig opgang, det tok alle hans bedste stemninger
fra ham, han led ved det; skulde man kunne utrette noget
måtte man befri sig så meget som mulig for tryk, nu hadde
han fåt det tålelig. I forrige uke var også frøken Lynum kom-
met tilbake til byen og skulde være en tid, hun bragte ham
til å stråle op til et aldeles nyt menneske. Hvor dog den ganske
by lysnet og rødmet igjen da Aagot kom!
Og nu var det avgjort mellem dem, de fik gifte sig til våren,
på utsigten til det næste stipendium. Han måtte vel endelig en-
gang få dette stakkars stipendium, især når han stiftet familje
og utgav en ny diktsamling. Det var absolut ingen mere træn-
gende end han, man kunde vel ikke likefrem sulte ham ihjæl.
Og Irgens hadde resolut sat sig i forbindelse med advokat
Grande som personlig var gåt til ministeren i anledning av
det næste års stipendium. Irgens vilde ikke henvende sig til
ministeren selv, det bydde ham oprigtig imot å gå éns ærend
hen og tale sin egen sak på høiere steder; men Grande kunde
gjøre det hvis han syntes så. Du vet hvorledes jeg står i det,
sa han til Grande, jeg er ikke meget velhavende, og vil du tale
med ministeren skal du ha tak. Men jeg rører mig ikke, det
kan jeg ikke bekvemme mig til. — Nu var vistnok advokat
Grande en mand, som Irgens inderlig foragtet, men det fik ikke
hjælpe, han begyndte da å bety noget nu denne advokat, han
var blit medlem av en parlamentarisk kommission og var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
