Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Pludselig lo hun. — Den væmmelige Gregersen, han sat og
spændte mig på læggen derinde, sa hun. Jeg er sikker på at
det blør, det er jeg sikker på .... Nei Irgens, skal du ikke
snart utgi en bok igjen? .... Tænk, vognmanden kjender dig,
hørte du det?
Du er fuld, sa Irgens og hjalp hende endelig op i vognen.
Hendes hat sat på den ene siden, hun forsøkte å få over-
tøiet på og alt imens talte hun:
Nei fuld er jeg ikke, jeg er bare litt glad .... Vil du ikke se
min læg, om den blør? Jeg er sikker på at blodet rænder av
den. Det svier litt også, men det gjør ingenting; det er det
samme med mig. Fuld, sier du? Ja om jeg også var fuld? For
det er du som har ført mig ind i det, jeg gjør alt for din skyld,
med glæde .... Hahaha, jeg må le når jeg tænker på den
væmmelige Gregersen. Han sa at han vilde skrive den skjønneste
artikel om mig hvis han kunde få se med sine egne øine at
han hadde spændt mig tilblods på læggen. Det er en anden
sak om jeg viser dig det .... Det var en frygtelig pjolter, den
gik mig til hodet. Og cigaretterne, alle cigaretterne ....
Kjør, kjør! ropte Irgens.
Og vognen kjørte.
Ole stod tilbake og stirret efter vognen, dirrende i knærne,
famlende ubevisst med hænderne opover sine klær, sit bryst.
Nei der var Aagot! Hvor de hadde fordærvet hende, hvor de
hadde fordærvet hende! Aagot, snille Aagot ....
Ole satte sig ned der han stod; det gik en lang tid, lykterne
blev slukket utenfor Sara, det blev meget mørkt. En konstabel
banker ham på akslen og sier at han ikke må sitte der og sove.
Ole ser op. Neivel han skulde gå, godnat, tak .... og Ole
ravet bortefter gaten.
Han kom hjem ved totiden og gik ind i kontoret, han tændte
lampen og hængte av gammel vane sin hat på knaggen, hans
ansigt var ganske stivt. En rum time forløp, han drev frem
og tilbake på gulvet, så gik han bort til pulten og gav sig
til å skrive noget, brever, dokumenter, korte, faste linjer på
forskjellige papirer som han konvolutterte og forseglet. Han så
på sit ur, klokken var halv fire; han trak mekanisk uret op
da han holdt det i hånden. Et brev til Tidemand gik han selv
ut på gaten med og stak i kassen, da han kom ind igjen tok
han Aagots brever frem og løste knuten op.
Han læste ikke noget av disse brever, han bar dem bare bort
til ovnen og tændte ild i dem ett efter ett, bare det siste, det
allersiste brev med ringen i, trak han halvt ut av konvolutten
og så på en stund, så brændte han også det, med ringen i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
