Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Pas på kurvene med flaskerne, gale mennesker! Doktor, De
indestår mig for flaskerne.
Javel, svarte doktoren tilbake. Og bare disse to rop over sjøen
fra båt til båt lydde festlig og muntert for mig.
Edvarda var iført kjolen fra igår som om hun ikke hadde
nogen anden kjole eller ikke vilde ta nogen anden på. Hendes
sko var også de samme. Det forekom mig at hendes hænder
ikke var ganske rene; men på hodet hadde hun en helt ny hat
med fjær. Sin opfarvede jakke bragte hun med for å sitte på.
På hr. Macks ønske løste jeg av et skudd da vi skulde gå
iland, to skudd, begge mine løp; siden blev det ropt hurra. Vi
vandret op på øen, tørkefolkene hilste til os alle og hr. Mack
samtalte med sine arbeidere. Vi fandt præstekraver og soløie
som vi stak i knaphullerne; nogen fandt blåklokker.
Og masser av sjøfugl snadret og skrek i luften og i fjæren.
Vi leiret os på en græsplet hvor det stod nogen forkuede
bjørker med hvit bark, kurvene blev avdækket og hr. Mack
trak flasker op. Lyse kjoler, blå øine, klingren av glas, havet,
de hvite seil. Vi sang litt.
Og kinderne rødmet.
En time senere er min tanke fuld av jubel; også småting ind-
virker på mig; et slør flagrer på en hat, et hår løses op, to øine
lukker sig i latter og jeg bevæges derved. Denne dag, denne dag!
Jeg har hørt at De har en liten morsom hytte, hr. løitnant?
Ja en rede, Gud hvor den er efter mit hjærte! Kom en dag
og besøk mig, frøken; det er bare én slik hytte. Og bak hytten
er det en stor skog.
En anden kommer til og sier venlig:
De har ikke været her nord før?
Nei, svarer jeg. Men jeg kjender allerede alt, mine damer.
Om nætterne står jeg ansigt til ansigt med bergene, jorden og
solen. Jeg vil forresten ikke forsøke på å være høitravende. En
sådan sommer som I har her! Den skyter frem en nat når alle
sover og om morgningen er den der. Jeg kikket ut av mit vindu
og så den selv. Jeg har to små vinduer.
En tredje kommer. Hun er indtakende ved sin stemme og
sine små hænder. Hvor de alle er indtakende. Den tredje sier:
Skal vi bytte blomster? Det bringer lykke.
Ja, sa jeg og rakte hånden frem, lat os bytte blomster og
jeg takker Dem for det. Hvor De er smuk, De har en bedå-
rende stemme, jeg har hørt den hele tiden.
Men hun trækker sine blåklokker til sig og sier kort og godt:
Hvad går det av Dem? Det var ikke Dem jeg mente.
Det var ikke mig hun hadde ment! Det smærtet mig at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
