Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - X - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Så for satan, ti dog stille, menneske! hvisket jeg og stampet
i marken.
En overraskelse fløi over hendes ansigt, hun gjorde en gri-
mase med næsen av smærte og smilte forlegent. Jeg blev dypt
grepet, dette forlatte uttryk i hendes blik og i hele hendes tynde
skikkelse kunde jeg ikke motstå, jeg blev glad i hende og tok
hendes lange smale hånd i min.
Senere! sa jeg. Ikke mere nu. Vi kan jo træffes imorgen.
XI
Om natten hørte jeg at Æsop reiste sig fra sin krok og knur-
ret, jeg hørte det gjennem søvnen; men da jeg netop lå og
drømte om jagt passet denne knurring ind i min drøm og jeg
blev ikke fuldt vaken av den. Da jeg trådte ut av hytten ved
totiden om morgningen var det spor i græsset efter et par
menneskeføtter; nogen hadde været der, hadde gåt først til mit
ene vindu, derpå til mit andre vindu. Sporene tapte sig atter
nede på veien.
Hun kom mig imøte med hete kinder, med aldeles strålende
ansigt.
Har De ventet? sa hun. Jeg var rædd for at De skulde vente.
Jeg hadde ikke ventet, hun var på veien før mig.
Har De sovet godt? sa jeg. Jeg visste næsten intet å si.
Nei det har jeg ikke, jeg har våket, svarte hun. Og hun for-
talte at hun ikke hadde sovet om natten, men sittet i en stol
med lukkede øine. Hun hadde også været ute av huset en tur.
Nogen har været utenfor min hytte inat, sa jeg. Jeg så spor
i græsset imorges.
Og hendes ansigt farves, hun tar min hånd der på veien
og svarer ikke. Jeg ser på hende og spør:
Var det Dem, kanske?
Ja, svarte hun og trykket sig opefter mig, det var mig. Jeg
vækket Dem vel ikke, jeg gik så stille som jeg kunde. Jo det
var mig. Jeg var Dem nær endnu en gang. Jeg er glad i Dem.
XH
Hver dag, hver dag traf jeg hende. Jeg tilstår sandheten,
jeg traf hende gjærne, ja mit hjærte fløi bort. Det er iår to
år siden, nu tænker jeg på det bare når jeg vil, det hele æventyr
morer og adspreder mig. Og hvad de to grønne fuglefjær angår
da skal jeg forklare det om litt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
