Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
bedrøvet efter mig fra vinduerne når jeg forlater hende? Hun
derom!
En dame opfordret mig til å danse. Edvarda sat i nærheten
og jeg svarte høit:
Nei jeg skal straks gå.
Edvarda kastet et spørrende blik på mig og sa:
Gå? Ak nei, De går ikke.
Jeg studset og følte at jeg satte tænderne i min læbe. Jeg
reiste mig.
Det De der sa forekommer mig betydningsfuldt, jomfru Ed-
varda, sa jeg mørkt og gjorde nogen skridt mot døren.
Doktoren stilte sig iveien for mig og Edvarda kom selv ilende.
Misforstå mig ikke, sa hun varmt. Jeg mente å si at De for-
håpentlig blev den siste som vilde gå, den allersiste. Desuten
er klokken bare ett .... Hør, la hun til med strålende øine,
De har git vor rorskar en femdaler fordi han reddet min sko
fra å drukne. Det var en altfor høi pris. — Og hun lo hjærtelig
og vendte sig rundt til allesammen.
Jeg blev stående med åpen mund, avvæbnet og forvirret.
De behager å spøke, sa jeg. Jeg har aldeles ikke git Deres
rorskar nogen femdaler.
Så det har De ikke? — Hun åpnet døren til kjøkkenet og
kaldte rorskarn ind. — Du husker vor tur til Korholmerne,
Jakob? Du reddet min sko som var faldt i vandet?
Ja, svarte Jakob.
Du har fåt fem daler fordi du reddet skoen?
Ja De gav mig ....
Godt. Du kan gå.
Hvad mener hun med dette fif? tænkte jeg. Vil hun gjøre
mig tilskamme? Det vil ikke lykkes for hende, jeg rødmer ikke
derover. Jeg sa høit og tydelig:
Jeg må gjøre vitterlig for alle at dette enten er en feiltakelse
eller en løgn. Det har ikke faldt mig ind engang å gi rorskarn
nogen femdaler for Deres sko. Jeg burde kanske ha gjort det,
men indtil nu er det ikke skedd.
Hvorpå vi fortsætter dansen, sa hun med rynket pande. Hvor-
for danser vi ikke?
Dette skylder hun mig en forklaring på, sa jeg til mig selv
og jeg gik og passet mit snit for å få hende i tale. Hun gik
ind i sideværelset og jeg fulgte efter.
Skål! sa jeg og vilde drikke med hende.
Jeg har ikke noget i mit glas, svarte hun kort.
Og dog stod hendes glas fuldt foran hende.
Jeg trodde at det glas dér var Deres?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
