Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sil
ikke derfor. Varm? Is, sier jeg Dem. Hvad er hun da? En liten
pike på seksten, sytten år, ikke sandt? Men forsøk De bare
å virke på denne lille pike og hun vil spotte al Deres møie.
Selv farn får ikke bugt med hende; hun adlyder ham tilsyne-
latende, men regjerer 1 virkeligheten selv. Hun sier at De har
dyreblik 1...
De tar feil, det er en anden som sier at jeg har dyreblik.
En anden? Hvem anden?
Det vet jeg ikke. En av hendes veninder! Nei det er ikke
Edvarda som sier det. Stop litt, kanske det virkelig er Edvarda
selv Fi:
Når De ser på hende gjør det den og den virkning på hende,
sier hun. Men tror De at det bringer Dem en hårsbred nærmere
hende? Næppe. Se bare på hende, spar ikke Deres øine; men
såsnart hun mærker sig utsat for Dem vil hun si til sig selv:
Se der står nu denne mand og ser på mig og tror at han har
vundet spill Og hun vil med et blik eller med et koldt ord
bringe Dem ti mil bort. Tror De ikke jeg kjender hende? Hvor
gammel antar De at hun er?
Hun er jo født i otte og tredive?
Løgn. Jeg har for løiers skyld undersøkt det. Hun er tyve
år, hun kunde forresten godt passere for femten. Hun er ingen
lykkelig sjæl, det er megen strid i hendes lille hode. Når hun
står og ser ut mot fjældene og havet og hendes mund får dette
træk her, den smærte her, da er hun ulykkelig; men hun er for
stolt og for stivnakket til å gråte. Hun er ikke lite æventyrlig,
hun har en hæftig fantasi, hun venter på en prins. Hvordan
var det med en viss femdalerseddel som De skulde ha git bort?
En spøk. Nei det var ingenting ....
Også det var noget. Hun har gjort noget lignende med mig
engang. Det er et år siden. Vi var ombord i postskibet mens
det henlå her på havnen. Det regnet og var koldt. En kone
med et lite barn sitter på dækket og fryser. Edvarda spør hende:
Fryser De ikke? Jo konen frøs. Fryser ikke den lille også? Jo
den lille frøs også. Hvorfor går De ikke ind i kahytten? spør
Edvarda. Jeg har dæksplass, svarte konen. Edvarda ser på mig.
Konen har bare dæksplass, sier hun. Hvad er dermed å gjøre?
svarer jeg inde i mig selv. Men jeg forstår Edvardas blik. Jeg er
ikke født rikmand, jeg har arbeidet mig frem fra intet og jeg
tæller de penger jeg gir ut. Jeg trækker mig altså bort fra konen
og tænker: skal der betales for hende så lat Edvarda betale selv,
hun og hendes far har bedre råd end jeg. Og Edvarda betaler
ganske rigtig selv. I den retning er hun storartet, hun mangler
ingenlunde hjærte. Men såsant som jeg sitter her, hun hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
