Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
tænkte jeg. Skogens stemning gik frem og tilbake gjennem mine
sanser, jeg gråt av kjærlighet og var aldeles glad derved, jeg
var opløst av taksigelse. Du gode skog, mit hjem, Guds fred,
skal jeg si dig fra mit hjærte .... Jeg stanser, vender mig i alle
retninger og nævner gråtende fugler, trær, stener, græs og myrer
ved navn, ser mig om og nævner dem i rækkefølge. Jeg ser
op mot fjældene og tænker: Ja nu kommer jeg! som om jeg
svarte på en kalden. Høit deroppe hækket dværgfalken, jeg
visste om dens reder. Men tanken på de hækkende dværgfalker
oppe i fjældene sendte min fantasi langt bort.
Ved middag rodde jeg ut, jeg landet på en liten ø, en holme
utenfor havnen. Der var lilafarvede blomster med lang stængel
som rak mig til knæet, jeg vadet i underlige vækster, bringebær-
busker, grovt snarpegræs; der var ingen dyr og mennesker hadde
der kanske heller ikke været. Sjøen skummet mildt imot øen og
indhyllet mig i et slør av sus, langt oppe ved Æggeholmerne
skrek og fløi alle kystens fugler. Men havet omsluttet mig
til alle sider som en omfavnelse. Velsignet være livet og jorden
og himlen, velsignet være mine fiender, jeg vil i denne stund
være min værste uven nådig og knytte hans skorem ....
En høi heisesang lyder ut til mig fra en av hr. Macks jægter
og mit indre fyldes av solskin ved denne kjendte lyd. Jeg ror
til bryggen, går forbi fiskerhytterne og begir mig hjem. Dagen
er leden, jeg indtar mit måltid, deler min mat med Æsop og
går atter tilskogs. Milde vinde seiler lydløst mot mit ansigt.
Velsignet være I, sier jeg til vindene fordi de kommer mot mit
ansigt, velsignet være I; mit blod bøier sig i mine årer av
taksigelse mot jer! Æsop lægger sin ene pote på mit knæ.
En træthet overfalder mig og jeg sovner.
Lul! Lul! Ringer klokker? Nogen mil tilhavs står et berg.
Jeg ber to bønner, en for min hund og en for mig selv, og vi
kommer ind i berget. Porten slår i efter os, det gir et ryk i
mig og jeg våkner.
Luende rød himmel, solen står og stamper foran mine øine,
natten, horisonten dønner av lys. Æsop og jeg går ind i skyggen.
Det er stille omkring. Nei vi vil ikke sove mere, sier jeg til Æsop,
vi vil jage imorgen, den røde sol skinner på os, vi gik ikke ind
i berget .... Og sære stemninger får liv hos mig og mit blod
stiger mig til hodet. Jeg føler ophidset og endnu svak at nogen
kysser mig og kysset ligger på mine læber. Jeg ser mig om, det
er ingen synlig tilstede. Iselin! sier jeg. Det pusler i græsset,
det kunde være løv som faldt til jorden, det kunde også være
trin. En iling går gjennem skogen, det kunde være Iselins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
