Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
det spørres: Men holder du det ut? så svarer man: Ja jeg holder
det ut, for jeg elsker den hånd som trækker mig .... Vet du,
Eva, hvad det er å håpe?
Ja jeg tror det.
Ser du, Eva, det å håpe det er noget underlig, ja noget meget
besynderlig. Man kan gå en morgen på en vei og håpe å træffe
på den vei et menneske som man har kjær. Og træffer man
dette menneske? Nei. Hvorfor ikke? Fordi mennesket er optat
for den morgen og er ganske andre steder henne .... Jeg lærte
å kjende en gammel blind lap tilfjælds. I otte og femti år hadde
han intet set og nu var han over sytti. Det forekom ham at
han så bedre og bedre tid for tid, det gik jævnt fremover,
syntes han. Kom ikke noget iveien vilde han kunne skimte
solen om nogen år. Han hadde endnu sort hår, men hans øine
var ganske hvite. Når vi sat sammen i hans gamme og røkte
fortalte han om alt han hadde set før han blev blind. Han
var hård og sund, uten følelse, uopslitelig, og sit håp bevarte
han. Når jeg skulde gå fulgte han mig ut og begyndte å peke
i forskjellige retninger. Der er syd, sa han, og der er nord. Nu
går du først i den retning og når du er kommet et stykke ned
i fjældet svinger du om i den retning, sa han. Ganske rigtig]!
svarte jeg. Og da lo lappen tilfreds og sa: Se det visste jeg ikke
for en firti femti år siden så jeg ser da bedre nu end dengang,
det går stadig fremover. Så dukket han sig og krøp ind i gam-
men igjen, den evige gamme, hans hjem på jorden. Og han
satte sig foran ilden igjen som før fuld av håp om at om nogen
år kunde han nok skimte solen .... Eva, det er såre mærk-
værdig med håpet. Jeg går for eksempel nu og håper å glemme
det menneske som jeg ikke traf på veien imorges.
Du snakker så underlig.
Det er den tredje jærnnat. Jeg lover dig, Eva, å bli en anden
mand imorgen. Lat mig nu være alene. Du skal ikke kjende
mig igjen imorgen, jeg skal le og kysse dig, min deilige pike.
Tænk jeg har bare denne nat tilbake, så blir jeg en anden mand,
om nogen timer er jeg det. Godnat, Eva.
Godnat.
Jeg lægger mig nærmere min nying og betragter flammerne.
En grankongle falder fra grenen, en og anden tørkvist falder
også ned. Natten er som et grænseløst dyp. Jeg lukker øinene.
Efter en time begynder mine sanser å svinge ind i en bestemt
rytme, jeg klinger med i den store stilhet, klinger med. Jeg
ser på halvmånen, den står på himlen som et hvitt skjæl og
Jeg har en fornemmelse av kjærlighet til den, jeg føler at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
