Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
Til mig sa hun endvidere:
Utebli nu ikke så er De snil. Send ikke en billet i siste øie-
blik med undskyldninger. — Dette sa hun ikke til nogen av de
andre. Kort efter kjørte hun bort.
Jeg blev så bevæget ved denne uventede venlighet, jeg gik
et øieblik i skjul og glædet mig. Derpå tok jeg avsked med
doktoren og hans gjæster og begav mig på hjemveien. Hvor
hun var mig nådig, hvor hun var mig nådig! Hvad kan jeg
gjøre for hende igjen? Mine hænder blev matte, en søt kulde
ilet gjennem mine håndledd. Herregud, her går jeg og dingler
så mat av glæde, tænkte jeg, og jeg kan ikke knytte hænderne,
men får tårer i øinene av hjælpeløshet; hvad råd er det med
det? Først sent på kvælden kom jeg hjem. Jeg la veien om bryg-
gerne og spurte en fisker om postskibet kom til imorgen kvæld.
Ak nei postskibet skulde komme i næste uke engang. Jeg hastet
op til hytten og gav mig til å undersøke min bedste dragt. Jeg
pusset den og gjorde den fin, det var gåt hul på den nogen
steder og jeg gråt og stoppet hullerne.
Da jeg var blit færdig la jeg mig bortpå briksen. Et øieblik
varer denne hvile, jeg får en tanke, jeg springer op og blir
stående slagen midt på gulvet. Det hele er et knep igjen! hvis-
ker jeg. Jeg vilde ikke være blit indbudt hvis jeg ikke tilfæl-
digvis hadde været tilstede da de andre blev indbudt. Mig gav
hun atpå kjøpet det tydeligste vink om å utebli, om å sende en
billet med undskyldninger ....
Jeg sov ikke den hele nat og da morgningen kom gik jeg
tilskogs, frossen, forvåken og febrilsk. Hei, nu forbereder man
et selskap på Sirilund! Hvad så? Jeg skal hverken gå ditbort
eller sende nogen undskyldning. Hr. Mack er en såre tæn-
kende mand, nu gjør han denne fest for baronen; men jeg møter
ikke op, forstår dere det? ....
Tåken lå tyk over dal og fjæld, en klam rimdugg la sig over
mine klær og gjorde dem tunge, mit ansigt var koldt og vått.
Bare nu og da kom et vindpust og bragte de sovende tåker
til å stige og synke, stige og synke.
Det blev sent på eftermiddagen, det mørknet. Tåken skjulte
alt for mine øine og jeg hadde ingen solmærker å gå efter.
Jeg vimret om i timer på min hjemtur; men jeg hadde intet
å haste efter, jeg tok med den største ro feil av retningen og
kom til ukjendte steder i skogen. Endelig reiser jeg børsen op
mot en træstamme og rådspør mit kompas. Jeg stikker nøiagtig
ut min vei og begynder å gå. Klokken kan være otte eller ni.
Nu hændte noget.
Efter en halv time hører jeg musik gjennem tåken, nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
