Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
det er ialfald gåt mig av minde. Nok herom: da jeg vendte
mig om stod Edvarda bak mig. Hun gav mig et anerkjendende
blik.
Siden la jeg mærke til at hun trak blondinen med sig for
å få vite hvad jeg hadde sagt. Jeg kan ikke si hvor Edvardas
blik gjorde vel imot mig eftersom jeg hadde gåt noget forstøtt
omkring fra værelse til værelse den hele kvæld; jeg blev straks
meget lysere tilmote og talte siden med flere og var underhol-
dende. Så vidt jeg vet gjorde jeg mig ikke skyldig i nogen
fen
Jeg stod ute på trappen. Eva kom bærende med nogen saker
fra et av værelserne. Hun så mig, kom ut på trappen og streifet
mig hurtig med hånden over mine hænder, hvorpå hun smilte
og gik ind igjen. Ingen av os hadde talt. Da jeg vilde følge
efter ind stod Edvarda i gangen og så på mig. Hun så ret
på mig. Heller ikke hun sa noget. Jeg gik ind i salen.
Tænk løitnant Glahn morer sig med å ha sammenkomster
med tjenerskapet ute på trapperne, sa pludselig Edvarda høit.
Hun stod i døren. Det var flere som hørte hvad hun sa. Hun
lo som om hun spøkte, men hendes ansigt var meget blekt.
Jeg svarte intet hertil, jeg mumlet bare:
Det var tilfældig, hun lom bare ut, vi møttes i gangen ....
Det gik en stund, kanske en times tid. En dame fik et glas
væltet over sin kjole. Såsnart Edvarda så det ropte hun:
Hvad er påfærde? Det har naturligvis Glahn gjort.
Jeg hadde ikke gjort det, jeg stod i en anden kant av salen
da ulykken skedde. Fra nu av drak jeg nogenlunde tæt igjen
og holdt mig ved døren for å være avveien for de dansende.
Baronen samlet fremdeles damerne om sig, han beklaget at
hans samlinger allerede var nedpakket så at han ikke kunde
forevise noget av dem, denne tangklase fra Hvitehavet, leren
fra Korholmerne, overmåte interessante stenforekomster fra
bunden av havet. Damerne tittet nysgjærrig efter hans skjorte-
knapper, disse femtakkete kroner som altså betydde baron.
Under dette gjorde doktoren ingen lykke, selv hans vittige
ed, dette «død og pinsel» gjorde ikke længer nogen virkning.
Men når Edvarda talte var han stadig påfærde, rettet atter
hendes sprog, satte hende fast med små intrikatheter, holdt
hende nede med rolig overlegenhet.
Hun sa:
».+. like til jeg går over dødens dal.
Og doktoren spurte:
Over hvad?
Dødens dal. Er det ikke dødens dal det heter?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
