Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXX - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
pister og trækker mig i klærne. Da jeg endelig reiser mig og
følger den kan den ikke komme fort nok avsted. En rødme
viser sig på himlen over skogen, jeg går hurtigere til, det viser
sig for mine øine en nying, et uhyre bål. Jeg stanser og stirrer,
går nogen skridt og stirrer — min hytte står i brand.
XXXI
Branden den var hr. Macks værk, jeg gjennemskuet det fra
første øieblik. Jeg mistet mine dyreskind og mine fuglevinger,
Jeg mistet min utstoppede ørn; alt brændte. Hvad nu? Jeg lå
i to nætter under åpen himmel uten å gå til Sirilund og be
om ly, tilsist leiet jeg en forlatt fiskerhytte ved bryggerne og
tættet den med tørket mose. Jeg sov på et lass rød hestebærlyng
fra fjældet. Jeg var atter berget.
Edvarda sendte bud og lot si at hun hadde hørt om min
ulykke og tilbydde mig nu på farns vegne et værelse på Siri-
lund. Edvarda rørt? Edvarda ædelmodig? Jeg sendte intet svar.
Gudskelov, jeg var ikke længer uten ly og det forårsaket mig
en stolt glæde å tie til Edvardas tilbud. Jeg møtte hende på
veien sammen med baronen, de gik arm i arm, jeg så dem
begge ind i ansigtet og hilste i forbigående. Hun stanset og spurte:
De vil ikke bo hos os, hr. Iøitnant?
Jeg har allerede min nye bolig færdig, svarte jeg og stanset
også.
Hun så på mig, hendes bryst gik stærkt.
De skulde jo ikke ha lidt nogen overlast hos os heller, sa hun.
Det rørte sig en tak i mit hjærte; men jeg var ikke istand
til å si noget.
Baronen gik sagte avsted.
De vil kanske aldrig se mig mere nu? spør hun.
Jeg takker Dem, jomfru Edvarda, fordi De tilbydde mig
husly da min hytte brændte, sa jeg. Det var så meget ædlere
som det næppe skedde med Deres fars vilje. — Og jeg takket
hende med blottet hode for hendes tilbud.
I Guds navn, vil De aldrig se mig mere, Glahn? sa hun
med ett.
Baronen ropte.
Baronen roper, sa jeg og tok atter luen dypt av.
Og jeg vandret tilfjælds til min mine. Intet, intet skulde
bringe mig ut av fatning mere. Jeg møtte Eva. Der kan du se!
ropte jeg. Hr. Mack kan ikke fordrive mig. Han har brændt
min hytte av og jeg har allerede en anden hytte .... Hun bar
en kost og en tjærepøs. Hvad nu, Eva?
26 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
