Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - Glahns død. Et papir fra 1861 - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de
Jeg gjorde mig færdig straks og gik med ham og ingen av os
sa noget. De to første høns vi skjøt rev vi ynkelig istykker fordi
vi skjøt dem med rifle, men vi stekte dem under et træ så
godt vi kunde og fortæret dem i taushet. Så gik tiden til klok-
ken tolv.
Glahn ropte på mig:
Er De sikker på at De har ladd? Vi kunde kanske støte på
noget uventet. La ialfald.
Jeg har ladd, svarte jeg tilbake.
Så forsvandt han et øieblik bak et krat. Hvor det skulde
være mig en fryd å skyte ham, brænde ham ned som en hund!
Det hastet ikke, han kunde endnu gjøre sig tilgode ved tanken
på det og han forstod nok tydelig hvad jeg hadde i sinde,
derfor spurte han også om jeg hadde ladd. End ikke idag hadde
han kunnet la være å gi efter for sit hovmod, han hadde pyntet
sig og tat en ny skjorte på; hans mine var over al måte hov-
modig.
Ved ettiden stanser han blek og sint foran mig og sier:
Nei jeg holder det ikke ut! Se dog efter om De har ladd,
mand, om De har noget 1 børsen.
Må jeg be Dem passe Deres egen børse, svarte jeg. Men jeg
visste meget vel hvorfor han idelig spurte til min børse.
Og han gik atter bort fra mig. Mit svar hadde vist ham så
eftertrykkelig tilbake at han blev sagtmodig og lot hodet synke
da han gik bort.
Efter en stund skjøt jeg en due og ladde igjen. Mens jeg
var i færd hermed står Glahn halvt skjult bak en træstamme
og ser på mig og ser på at jeg virkelig lar og litt efter gir han
sig til å synge høit og tydelig en salme og det var endog en
bryllupssalme. Han synger bryllupssalmer og tar sine bedste
klær på, tænkte jeg, på den måte mener han nu å være mest
bedårende idag. Endnu før han hadde sunget tilende begyndte
han å gå sagte foran mig med hængende hode og mens han
gik sang han fremdeles. Han holdt sig atter like foran min
riflemunding som om han tænkte: Ja se nu skal det ske, derfor
synger jeg denne bryllupssalme! Men det skedde intet endnu
og da han tidde måtte han se tilbake på mig.
Vi skyter så allikevel ingenting idag, sa han og smilte for å
undskylde sig hos mig og gjøre det godt igjen at han sang
på jagt. Men endnu i dette øieblik var hans smil skjønt, det
var som om han gråt i sit indre og hans læber bævet virkelig
også skjønt han gjorde sig til av å kunne smile i denne alvor-
lige stund.
Jeg var intet fruentimmer og det så han nok at han intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
