Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Dronningen av Saba - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
og kløft i haken. Ikke en klut om halsen, intet om halsen,
det var virkelig ikke engang en halslinning på kjolen, bare et
trækbånd. Og dertil et tungt, mørkt blik i det søte ansigt. Jeg
hadde aldrig set maken. Godt, og hun hadde iagttat mig med
interesse.
En times tid senere ser jeg hende utenfor på gårdsplassen;
hun har sat sig op i en av de tomme vogner og sitter der og
smælder med en svøpe. Hvor hun var ung og fuld av lystig-
het, hun sitter der ganske alene og nynner og smælder med
svøpen som om det var forspændt. Jeg nærmer mig, det fore-
svæver mig noget om å spænde hestene fra og trække vognen,
jeg løfter på hatten og lager mig til å si noget.
Da reiser hun sig med ett, høi og stolt som en regjerende
fyrstinde, ser på mig et øieblik og stiger ut av vognen. Jeg
skal aldrig glemme det; skjønt hun ingen grund hadde til å
ta slik på vei var hun virkelig storartet da hun reiste sig og
steg ut. Jeg satte hatten på og snikte mig bort flat og flau.
Fan skal gale dette indfald med å trække vognen!
På den anden side: hvad gik det av hende? Hadde hun ikke
nys overlatt mig sit værelse” Hvortil da dette knipskeri? Det
er forstillelse, sa jeg til mig selv, hun later bare så, jeg kjen-
der knepet, hun vil ha mig til å sprælle, — godt, jeg finder
mig i det, jeg spræller!
Jeg satte mig på trappen og tændte min pipe. Markeds-
folk passiarte rundt omkring mig; en og anden gang hørte
jeg at flasker blev trukket op inde i huset og at glas klirret.
Frøkenen så jeg ikke mere.
Den eneste lekture jeg hadde var et kart over Sverige. Jeg
sitter der og røker og ærgrer mig, tilsist tar jeg da mit kart op
av lommen og gir mig til å læse i det. Det går nogen minutter,
Lotta viser sig i døren, hun vil følge mig op på mit værelse
hvis jeg så ønsker. Og klokken er blit ti, jeg reiser mig og
går med. I gangen støter vi på frøkenen.
Nu foregår noget som jeg husker like til de minste detaljer:
Panelet i gangen er netop blit malet, men det vet jeg ingenting
om, jeg træder tilside for frøkenen da vi møter hende, og nu
er ulykken ute. Frøkenen skriker åndeløst til:
Malingen ....!
Men det er forsent, jeg har lagt hele min venstre aksel til
panelet.
Hun ser på mig aldeles bestyrtet, ser derefter på Lotta og sier:
Hvad skal vi gjøre med det?
Hun sa ordret: hvad skal vi gjøre med det? Og Lotta svarer
at det skal vi gni med noget, hvorpå hun brister i latter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
