Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Dronningen av Saba - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Hvem kunde nu ha tænkt det; hun som så så ærlig og stolt
ut! Men det var godt, jeg vilde ta det som en mand; slet aldrig
nogen på hotellet skulde se hvad jeg led av ....
Nu var det netop i den tid Julius Kronberg utstillet sit store
maleri Dronningen av Saba i Göteborg. Som alle andre skulde
nu også jeg bort og se dette maleri, og jeg så det og blev or-
dentlig betat av det. Det mærkeligste var at selve dronningen
forekom mig i høi grad å likne min herregårdsfrøken, — ikke
når hun lo og spøkte, men i det øieblik hun stod opret i
den tomme vogn og knuste mig fordi jeg vilde spænde hestene
fra. Gud skal vite at jeg følte det påny i hjærtet! Maleriet lot
mig ikke få fred, det mindet mig altfor meget om min tapte
lykke. En vakker nat inspirerte det mig da til min bekjendte
kunstkritik, Dronningen av Saba, som stod i Dagbladet for 9de
december 1888. I denne kunstkritik skrev jeg følgende om
dronningen:
Det er en moden ætioperinde, nitten år, slank, æggende
skjøn, majestæten og kvinden .... Med venstre hånd løfter
hun netop sløret fra ansigtet og retter sine øine mot kongen.
Hun er ikke mørk, selv hendes sorte hår er ganske skjult av
det sølvlyse diadem hun bærer; hun ser ut som en europæer-
inde som har reist i Orienten og fåt et pust av den hete sol.
Men hendes øine har den mørke farve som røber hendes hjem-
stavn, det på en gang tunge og fyrige blik som bringer be-
skueren til å fare sammen. Man vil ikke glemme disse øine,
man vil huske dem langt borte og møte dem igjen i drømme...
Dette med øinene er skjønt; slike ord frembringer man ikke
uten at man føler noget lignende i hjærtet, man spørre hvem
man vil. Og fra den dag av har mit hjærte også altid kaldt
den vidunderlige pike fra Bårby skyss-station Dronningen av
Saba.
II
Jeg er ikke færdig med hende, fire år efter dukker hun op
igjen, nu for knapt en uke siden.
Jeg reiser over fra Kjøbenhavn til Malmö, jeg skal besøke et
menneske der, og dette menneske venter mig, — jeg fortæller
det atter som det er. Mit tøi er sat ind hos Kramer og jeg har
fåt værelse anvist; jeg går ut for å træffe dette menneske som
venter mig, men først vil jeg ta en liten tur ned til jærnbanen
for å samle mig til det. Der træffer jeg en mand, som jeg gir
mig i snak med, jeg står just og sier noget til denne mand,
da jeg med ett ser et ansigt i et tog som just er færdig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
