Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Jon Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Og de sang den over igjen, flerstemmig.
Jeg hørte på, de kom ikke længer end ut første vers før jeg
reiste mig og trådte frem, en bevægelse hadde grepet mig, jeg
tok Qvislings hånd og stammet noget.
Det er godt, vel, sa Qvisling. Og da han sa at det var godt
satte jeg mig igjen.
Jon stemte op en ny sang, en svensk sang som gik på Bianca.
Hør, gå og få fat i noget spekepølse, sa han så påny.
Ja kom med penger, svarte Qvisling. Jeg vet at du har pen-
ger, du narrer ikke mig.
Jon Tro skiftet med en gang uttryk, han satte sig over på
sengekanten og dæmpet sin beruselse så godt han kunde. Bon-
den våknet igjen i ham, forsigtig tok han sig op til brystlom-
men og sa med en fuld mands slu dumhet:
Jaså, du vet at jeg har penger? hvem har fortalt dig det?
Du kan ransake mig både her og der, jeg kunde ikke løse ind
min vask idag.
Nei naturligvis, sa Qvisling også, det var bare spøk. Det er
den samme elendighet med dig som med os.
Ja det er det rigtig det.
Det er ingen som mistænker en mand som bor i et slikt hul
for å være pengemand, vedblev Qvisling.
Å hvad det angår så ....
Nei det kommer du ingen vei med. En mand som ikke en-
gang en gris vilde logere hos er naturligvis et fattiglem han
også såvelsom vi andre, en ren rakker. Men det er ingen skam
å bruke en to kroners flos når man er nødt til det.
Nødt til det? roper Jon. Å det er nu ikke sagt at ....
Jogu er det sagt og det er svoret også. Du kommer ikke her
og vil indbilde os noget vel?
Jon Tro sprang op fra stolen, al hans forsigtighet forlot
ham, han gav efter for sin fornærmelse, slog i bordet og kaldte
sig gutten fra Tro, Troaguten. Han rev op sin tegnebok fra
brystlommen, stak den like under Qvislings næse og sa:
Ser du den? Jeg spør om du ser den?
Qvisling så storlig forundret ut og vikte tilbake.
Ja det er Troaguten, det! sa Jon; men man skulde ikke ha
trodd det vel? du har ikke set mig an for det?
Nei, sa Qvisling og rystet slagen på hodet.
Jon fik mere og mere blod på tand, han nøt hidsig Qvis-
lings betuttethet og gik videre og videre i sin overlegenhet. Han
pustet sig likefrem op, stod på tærne og skrek og han kom
endog over til min næse med tegneboken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
