Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Reisersen av «Sydstjærnen» - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Sier Dokker det? spør hun.
Jeg synes det er litt bedre i det siste ja.
Gudsketak for det, sier hun.
Men nu var tungen løst og den gamle pike fortsætter å tale
om Gud. Reiersen angret på at han hadde begyndt på det
kapitel, det kjedet ham og den grå synder røk op for rimelige
grunde for at han virkelig var begyndt å nærme sig Gud. Han
syntes bare at han hadde følt slikt noget, sa han.
Giv det rum i hjærtet, bad hun, giv det rum i hjærtet.
Reiersen skjænker en ny dram og byr mere kringler frem.
De stod og lo pikerne på land, sa han. Nu kan du fortælle
dem at du ikke led nogen nød hos Reiersen.
De drak begge to. Men da han vilde føre passiaren over i en
mere verdslig retning sydde hun bare så meget flittigere og
indlot sig ikke med ham. Han torde ikke minde hende om de
gamle glade tider for tyve år siden, han hadde det på læben
og opgav det.
Det blev mere og mere kjedelig, timerne gik og flaget blev
færdig; men en munter latter hadde Reiersen ikke fåt.
Nu kan det være nok for denne gang, sa han da han ikke
længer kunde holde det ut. Han kastet sine gamle klær tilbake
i kister og kot og lot Pauline sætte iland.
Dagen var spoleret, hans spekulation var gåt overstyr.
IV
Og atter går et par uker. Det led til høsten, fisken var tør
og den dag nærmet sig da man skulde ta den ombord igjen.
Han valgte en varm morgen, fembøringer og otringer lastedes
smækfulde til ripen av fisk og mænd i skjorteærmer rodde den
ombord i «Sydstjærnen».
Nu var det gammel sæd at plattingen besørgedes av fire pi-
ker. Hvem vilde platte iår? Alle undslog sig. Spørsmålet angik
nærmeste chefen for tørkingen, Endre Polden, og skipperen
blandet sig ikke i det; men han græmmet sig over denne nye
respektstridighet og bet sig i læben av bitterhet. Pauline var
atter barmhjærtig og tilbydde sig å platte lasten hvis tre andre
vilde være med. Reiersen vendte sig om på hælen og satte
ombord.
Han steg ned i kahytten og begyndte ganske alene å gjøre
sig tilgode med en flaske. Hvad andet skulde han gripe til un-
der slike omstændigheter? Hans rolle var spillet ut. Javel. Det
skulde også være siste år han seilte «Sydstjærnen» ind i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
