Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gi
Pause. Victoria ytrer hen for sig:
Hvordan ser hun ut mon?
Å Gud bevare dig, hun er vakrere end noget menneske på
jorden. Og det vet vi jo før også.
Victoria blir bøiet.
Vil du ha hende da? spør hun.
Ja, svarer han, det blir vel til det. Men da Victoria virkelig
er bevæget lægger han til: Men det kan hænde at jeg kommer
igjen engang. At jeg tar mig en tur op på jorden igjen.
Ja, men ta ikke hende med da, bad hun. Hvad skal du ha
hende med for?
Nei jeg kan komme alene også.
Vil du love mig det?
Å ja det kan jeg love. Men hvad bryr forresten du dig om
det! For det kan jeg ikke vente at du bryr dig om.
Det skal du ikke si, hører du, svarer Victoria. Jeg er sikker
på at hun ikke er så glad i dig som jeg.
En varm fryd skjælver gjennem hans unge hjærte. Han kunde
ha sunket i jorden av glæde og undselighet over hendes ord.
Han torde ikke se på hende, han så bort. Så tok han en kvist
op fra marken, gnaget av dens bark og slog sig i hånden med
den. Tilsist begyndte han i sin forlegenhet å plystre.
Jaja jeg får vel gå hjem, sier han.
Ja farvel, svarer hun og rækker ham hånden.
II
Møllerens søn kom bort. Han blev borte længe, han gik i
skole og lærte så meget, vokste, blev stor og stærk og fik dun
på overmunden. Det var så langt til byen, reisen frem og til-
bake så dyr, den sparsomme møller holdt sønnen i byen som-
mer og vinter i mange år. Han læste hele tiden.
Men nu var det blit en voksen mand av ham, han var atten,
tyve år.
Så steg han iland fra dampskibet en eftermiddag om våren.
På Slottet var heist flag for sønnen som også kom hjem i ferien
med samme skib; det var sendt vogn ned til bryggen efter ham.
Johannes hilste på slotsherren, slotsfruen og Victoria. Hvor
stor og høi Victoria var blit! Hun besvarte ikke hans hilsen.
Han tok luen av igjen og han hørte hende spørre sin bror:
Du, Ditlef, hvem er det som hilser?
Brorn svarte:
Det er Johannes, Johannes møller.
7 — Hamsun: III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
