Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Fordi den er tom, svarte Johannes stakåndet og så på ham.
Forstår De det? Kværnen er tom.
Den var jo tom, hører du, sa Victoria også.
Hvordan kunde jeg vite det? spurte Otto og lo. Hvorfor var
den tom, spør jeg? Var det ikke korn på den?
Sæt dig op igjen! avbrøt en av hans kamerater for å få en
ende på det.
De satte sig op. En av dem undskyldte sig for Johannes før
han ridde bort.
Victoria var den siste. Da hun var kommet et lite stykke
vendte hun hesten og kom tilbake.
De må være så snil å be Deres far undskylde dette, sa hun.
Det vilde ha været mere rimelig om kadetten selv hadde
gjort det, svarte Johannes.
Javel. Naturligvis; men. Han er så fuld av ideer .... Hvor
længe det er siden jeg så Dem, Johannes.
Han så op på hende, lyttende om han hørte rigtig. Hadde
hun glemt den siste søndag, hans store dag!
Han svarte:
Jeg så Dem på bryggen søndag.
Javel, sa hun straks. Tænk hvor heldig at De kunde hjælpe
styrmanden med sokningen. Dere fandt jo piken?
Han svarte kort og krænket:
Ja. Vi fandt piken.
Eller var det så, vedblev hun som om noget faldt hende ind,
var det så at De alene .... Nå, det er det samme. Jaja så
håper jeg De hilser Deres far med det. Godnat.
Hun nikket smilende, samlet tømmerne og ridde bort.
Da Victoria var ute av syne drev Johannes efter ind i skogen
harm og urolig. Han fandt Victoria stående ved et træ ganske
alene. Hun lutet ind mot træet og hulket.
Var hun faldt av? hadde hun slåt sig?
Han gik frem til hende og spurte:
Er det gåt galt med Dem?
Hun gjorde et skridt imot ham, hun bredte armene ut og
så strålende på ham. Så stanset hun, lot armene synke og svarte:
Nei det er ikke gåt galt med mig; jeg steg av og lot hoppen
gå i forveien .... Johannes, De skal ikke se slik på mig. De
stod ved dammen og så på mig. Hvad vil De?
Han stammet:
Hvad jeg vil? Jeg forstår ikke ....
Der er De så bred, sa hun og la pludselig sin hånd på hans.
De er så bred der, på håndleddet. Og så er De aldeles brun
av solen, nøttebrun ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
