Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
mand stod oppe i det runde tårn og ladde og skjøt, ladde og
skjøt med jagtbørser. Da de hadde løst av en og tyve skudd rul-
let vognene ind gjennem slotsporten og skytingen ophørte.
Javel det skulde være fest på Slottet; de fremmede blev mot-
tat med flaging og salut. I vognene sat nogen militære; kanske
Otto var med, løitnanten.
Johannes steg ned fra haugen og begav sig hjemover. Han
blev indhentet av en mand fra Slottet som stanset ham. Man-
den bar et brev i luen, han var sendt av frøken Victoria og
skulde ha svar.
Johannes læste brevet med bankende hjærte. Victoria ind-
bydde ham allikevel, tilskrev ham i hjærtelige ord og bad ham
komme. Det var nu denne gang hun vilde be ham. Svar med
budet.
En underlig og uventet glæde var vederfaret ham, blodet
steg ham til hodet og han svarte manden at han vilde komme, ja
tak han vilde komme straks.
Værsågod!
Han rakte et latterlig stort pengestykke til budet og ilet
hjem for å klæ sig.
VIII
For første gang i sit liv trådte han ind gjennem Slottets
port og begav sig op trappen til anden etage. Det summet
ham røster imøte indefra, hans hjærte slog stærkt, han banket
på og steg ind.
Den endnu unge slotsfrue kom ham imøte og hilste venlig
på ham, trykket hans hånd. Glædet hende å se ham, hun husket
ham fra den tid han ikke var høiere end så; nu var han en
stor mand .... Og det var som om slotsfruen vilde ha sagt
noget mere, hun holdt hans hånd længe og så forskende på
ham.
Også slotsherren kom tilstede og rakte ham hånden. Som
hans hustru hadde sagt, en stor mand, i mere end en betyd-
ning. En berømt mand. Glædet ham meget ...
Han blev præsenteret for herrer og damer, for kammerherren
som hadde sine ordener på, for fru kammerherreinden, for en
godseier fra nabobygden, for Otto, løitnanten. Victoria så
han ikke.
Det gik en rum tid. Victoria trådte ind, blek, endog usikker;
hun ledte en ung pike ved hånden. De gik en runde gjen-
nem salen, hilste på alle, talte litt med hver. De stanset ved
Johannes.
9— Hamsun: III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
