Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Ja værsågod, der er Deres plass, sa slotsfruen venlig. Bare
nu alle vilde sætte sig engang.
Undskyld! sa pludselig Victoria like bak ham.
Han trådte tilside.
Hun tok hans kort og flyttet det nogen plasser ned, syv
plasser ned, ved siden av en gammel mand som engang hadde
været huslærer på Slottet og som hadde ord for å drikke. Hun
bragte et andet kort tilbake og satte sig ned.
Han stod og så på det hele. Slotsfruen gav sig ilde berørt
noget å gjøre på den andre siden av bordet og undlot å se
am.
P Han blev endda mere fortumlet end før og trak oprevet
nedover til sin nye plass; den første blev optat av en av Ditlefs
venner fra byen, en ung mand med diamantknapper i brystet.
Ved hans venstre side sat Victoria, ved hans høire Camilla.
Og middagen begyndte.
Den gamle huslærer husket Johannes fra barneårene og en
samtale kom istand mellem dem. Han fortalte at også han
hadde dyrket poesien i sine unge dager, han hadde manuskrip-
terne liggende, Johannes skulde ved leilighet få læse dem. Nu
var han kaldt hit til dette hus" jubeldag for at han kunde delta
i familjens glæde over Victorias forlovelse. Slotsherren og slots-
fruen hadde beredt ham denne overraskelse av gammelt ven-
skap.
Jeg har intet læst av Dem, sa han. Jeg læser mig selv når
jeg vil læse noget; jeg har dikte og fortællinger liggende i min
skuffe. De skal utgis efter min død; jeg ønsker dog at publikum
skal vite hvem jeg var. Ak ja, vi litt ældre i faget er ikke så
snare til å bringe alt i trykkeriet som man er nu for tiden.
Skål.
Måltidet skrider frem. Slotsherren banker på sit glas og rei-
ser sig. Hans fornemme, magre ansigt spiller av bevægelse
og han gir indtryk av å være meget glad. Johannes luter hodet
dypt ned. Det er intet i hans glas og ingen gir ham noget; han
fylder det selv til randen og luter sig atter ned. Nu kom det!
Talen var lang og smuk og blev mottat med megen glad
støl; forlovelsen var erklæret. En mængde gode ønsker strømmet
sammen fra alle kanter av bordet til slotsherrens datter og kam-
merherrens søn.
Johannes drak sit glas ut.
Nogen minutter efter er hans oprevethet veket bort, hans
ro vendt tilbake; champagnen brænder dæmpet gjennem hans
årer. Han hører at også kammerherren taler og at det atter
ropes bravo og hurra og klinkes med glas. En gang ser han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
