- Project Runeberg -  Samlede verker / 3. Siesta, Victoria, I æventyrland (6. utg.) /
142

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

nogen år, jeg bare spør .... Med ett ord, jeg er Dem ikke
værdig; men tror De at De engang vil bli min hvis jeg bad
Dem til næste år eller om to år?

Pause.

Camilla er pludselig blit blodrød og forvirret, hun vrir sit
fine legeme frem og tilbake og lægger hænderne sammen. Han
tar hende om livet og spør:

Tror De det engang? Vil De det?

Ja, svarer hun og falder ind mot ham.

Dagen efter følger han hende til bryggen. Han kysser hendes
små hænder med det barnlige, uskyldige uttryk og er fuld av
taknemmelighet og glæde.

Victoria var ikke med.

Hvorfor har ingen fulgt dig?

Camilla fortæller med skræk i sine øine at Slottet var i den
forfærdeligste sorg. Det var kommet et telegram imorges, slots-
herren var blit likblek, den gamle kammerherre og fru kam-
merherreinden hadde ropt av smærte, — Otto var blit skutt
død på jagten igåraftes.

Johannes grep Camilla i armen.

Død? Løitnanten?

Ja. De er på veien med hans lik. Det er forfærdelig.

De gik videre hver i sine tanker; først menneskene på bryg-
gen, skibet, kommandoropene vakte dem. Camilla gav ham
undselig sin hånd, han kysset den og sa:

Jaja, jeg er dig ikke værd, Camilla, nei ikke på nogen måte.
Men jeg skal gjøre dig så meget godt som jeg kan hvis du vil
bli min.

Jeg vil bli din. Jeg har villet det hele tiden, hele tiden.

Jeg kommer efter om nogen dager, sa han. Om en uke ser
jeg dig igjen.

Hun var ombord. Han viftet til hende, han vedblev å vifte
sålænge han øinet hende. Da han vendte sig om for å gå hjem
stod Victoria bak ham; også hun holdt sit lommetørklæde i
veiret og hilste til Camilla.

Jeg kom litt forsent, sa hun.

Han svarte ikke. Hvad skulde han nemlig si? Trøste hende
for hendes tap, gratulere hende, trykke hendes hånd? Hendes
røst var så tonløs og det var så megen forstyrrethet i hendes
ansigt, en stor oplevelse hadde gåt henover det.

Folk forlot bryggen.

Deres øie er rødt endnu, sa hun og begyndte samtidig å gå.
Hun så sig om efter ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-3/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free