Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
i glade blå klær fordi hendes elsker er kommet hjem fra reise.
Den andre er klædt i sorg. Hun hadde tre døtre, de to mørke,
den tredje lys, og den lyse døde. Det er ti år siden, ti hele år,
og morn bærer dog sorg for hende.
Det er så herlig idag! jubler den blåklædte mor og slår
hænderne sammen. Varmen beruser mig, kjærligheten beruser
mig, jeg er fuld av lykke. Jeg kunde klæ mig naken her på
veien og strække mine armer mot solen og kysse imot den.
Men den sortklædte er stille og smiler ikke og svarer ikke.
Sørger du endnu over din lille pike? spør den blå i sin
hjærtens uskyldighet. Er det ikke ti år siden hun døde?
Den sorte svarer:
Jo. Nu vilde hun ha været femten år.
Da sier den blå for å trøste hende:
Men du har andre døtre ilive, du har to tilbake.
Den sorte hulker:
Ja. Men det er ingen lys av dem. Hun som døde var så lys.
Og de to mødre skilles og går hver sin vei, med hver sin
kjærlighet ...
Men de samme to mørke døtre hadde også hver sin kjærlig-
het og de elsket den samme mand.
Han kom til den ældste og sa:
Jeg vil be Dem om et godt råd fordi jeg elsker Deres søster.
Igår var jeg hende utro, hun overrasket mig da jeg kysset
Deres tjenestepike i gangen; hun skrek litt, det var et klynk,
og gik forbi. Hvad skal jeg gjøre nu? Jeg elsker Deres søster,
tal med hende for himlens skyld og hjælp mig!
Og den ældste bleknet og tok sig til hjærtet; men hun smilte
som om hun vilde velsigne ham og svarte:
Jeg skal hjælpe Dem.
Dagen efter gik han til den yngste og kastet sig på knæ
for hende og tilstod hende sin kjærlighet.
Hun mønstret ham fra øverst til nederst og svarte:
Jeg kan desværre ikke undvære mere end en tikrone hvis
det er det De mener. Men gå til min søster, hun har mere.
Dermed forlot hun ham med kneisende nakke.
Men da hun nådde ind i sit kammers kastet hun sig på
gulvet og vridde sine hænder av kjærlighet.
Det er vinter og koldt på gaten, tåke, støv og vind. Johannes
er igjen i byen i det gamle værelse hvor han hører poplernes
knaken mot trævæggen og fra hvis vindu han mere end en
gang har hilst den gryende dag. Nu er solen borte.
Hans arbeide hadde hele tiden adspredt ham, de store ark
han beskrev og som det blev flere og flere av efterhvert som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
