Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
kvarters tid gjennem gaterne og ser indgjennem vinduerne efter
nogen som sitter og syr; men jeg har intet held med mig.
Det står en ældre kone i en port. Jeg vil gå forbi konen og
intet ha med hende å skaffe, men hun sier noget til mig og
neier og peker på min dinglende knap. Jeg nikker: det er netop
saken at knappen er løs og at jeg er på jagt efter en skrædder.
Og jeg gjør mine til hende om skrædderen. Da neier konen
igjen og begynder å gå foran mig og peke. Vi går 1 flere mi-
nutter og konen stanser ved en port. Her viser hun høit til-
veirs opefter huset og vil forlate mig, hun neier aldeles tilfreds
med det hele. Jeg får op en sølvmynt og viser konen den og
vil ha hende op trappen. Dette forstår hun ikke — eller kanske
hun misforstår det: hun vil ikke. Jeg beslutter mig til å gå
foran selv og muligens lokke hende med mig, jeg forstår at
det er mig en umulighet å finde skrædderen i dette store hus
uten hendes hjælp. Jeg viser hende skillingen og vinker på
hende og stiger op trappen. Da ler hun med en mærkelig latter
og går med mig allikevel, skjønt det sker hoderystende. Det
gamle skind!
Ved den første dør stanser jeg og peker på knappen i min
trøie og peker på døren og ser spørrende på hende. Da får
hun den lyse ide at jeg virkelig søker skrædderen, hendes latter
stanser, men hun er tilfreds med denne vending av saken også,
og nu tar hun ledelsen og iler foran op trappen. Hun flyver
like tiltops og banker på en dør som har nogen forunderlige
bokstaver på en papplate. En mand lukker op. Konen avleverer
mig leende og med en lang tale; under dette står manden inden-
for døren og konen og jeg utenfor. Da manden endelig forstår
at det er mit alvor og faste forsæt å få en knap sydd fast fordi
jeg ikke kan komme til mit eget systel slår han døren helt op.
Jeg betaler konen, hun ser på pengen og neier og kalder mig
general og knjæsj, fyrste. Hun neier endnu en gang og går ned
trappen.
Skrædderens rum er møbleret med et bord, et par stoler, en
sofa og et helgenbillede, det er også nogen religiøse skilderier
på væggene. På gulvet leker to børn. Skrædderkonen var nok
borte, det var bare far og børn hjemme. Jeg stryker børnene på
håret og de ser på mig med mørke, dunkle øine. Mens skræd-
deren syr knappen i blir børnene og jeg venner, de taler med
mig og viser mig en istykkerslåt kop som de leker med. Jeg slår
hænderne sammen og synes at koppen er pen. De bringer mig
flere saker som de finder frem og tilslut begynder vi å bygge
et hus på gulvet.
Da knappen var sydd i spurte jeg: Hvormeget?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
