Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
allesammen hvite, den hele hjord står dørgende stille i fjældet,
dyrene synes å være stener blandt de andre stener. De står kan-
ske slik og simulerer en stenur for ørnenes skyld.
En rum tid efter og vi ser stationen Kasbek foran os, en hel
liten by av huser. Sønderrevne fjælde reiser sig her i vælde
rundt omkring, men opover siderne er det grønt og helt op til
toppene er slåt høi som står i små såter. Får græsser i fjældene
helt tiltops, vi ser dem oppe på det øverste, mot himlen, det er
hvite prikker som flytter sig. På toppen av et av fjældene står
et kloster med høie tårne i sneen. Nede omkring stationen er
en mængde små akerlapper rundt husene; i Terek bader nogen
mænd sine hester.
Vi kjører ind til stationen.
Ved ankomsten omringes vi av vindskibelige børn som falbyr
bergkrystaller og stener i mange farver. Vi har kjørt i et træk
43 verst og skal nu raste i tre timer, Karnej spænder hestene fra.
Da jeg spør ham om vort tøi kan bli liggende på vognen under
hvilen forekommer det mig at han gjør en usikker gestus; jeg
finder det da tryggest å ta de minste av sakerne med ind.
Her får vi middag, utmærket stekt fårekjøt og utmærket
suppe, bakefter får vi endog delikate pirogger. Men rensligheten
er meget moderat. Tjeneren går i en brun kaftan og er herlig
bevæbnet; han gjør sin flid for å tækkes fyrsteparret, han har
endog en bordopsats av plet å sætte frem. Men glaspropperne
i æddike- og oljeflaskerne er borte og den gode tjener har for-
synet dem med nye propper av avispapir. Men hans statelige
holdning da han satte herligheten frem på bordet dæmpet al
kritik.
Han peker ut av vinduet og fremviser jøklen som forøvrig
nu er skjult av tåke. Kasbek! sier han. Til dette nikker vi og
vet det allerede, men da vi spør ham om klostret som vi ser
deroppe i sneen svarer han noget hvorav vi bare forstår at det
er et russisk kloster. Ingen av de kaukasiske folk regner sig for
russere. Og det er endnu så lang tid efter erobringen naivt
stridbare kaukasiere som sier at bare hvis russen opfører sig
pent skal han få optræde i deres land, ellers ikke.
Karnej har sagt at vi skal hvile til klokken fire. Vi forstår
nogen av hans ord og han er også ganske flink til å anskuelig-
gjøre. Når vi holder vore ure frem til ham forstår han talskiven
som ingenting, han tar da gjærne en kvist eller et strå op fra
marken og peker præcis på det klokkeslet han vil indprente os,
samtidig med at han nævner og atter nævner tallet.
Pludselig begynder tordenen å rulle. Litt efter begynder store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
