Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Hei, Grigor!
Grigor kommer.
Hvad skulde han ha for opholdet?
Seks rubel.
Hvadbehager? Jeg byr ham to rubel. Og får det for tre. Og
endda skilles vi i venskap. Se det var ikke min make til å
optræde når jeg vilde!
Men Karnej kommer ikke. Da klokken blev halv seks gik
jeg ut og søkte efter ham. Jeg fandt ham i lun og rolig passiar
med russerfamiljens kusk som hadde kjørt forbi os igår. Karnejs
hester var forspændt, men dem lot han ganske simpelthen stå
mens han pratet videre.
Da han fik øie på mig fik også han fart på sig og sprang
op på bukken og kjørte frem. Ho-ho hvor jeg skulde ha et
opgjør med den gode Karnej i Tiflis.
Da vi hadde fåt vore saker på vognen var klokken seks;
Karnej hadde drevet sit klokkeslæt igjennem. Jeg vilde nødig
reise som en fant fra stedet, jeg gik ind i butiken for å by
Grigor farvel. Da stod politimanden derinde han også. Han
overrasket mig igjen. Jeg opgav min plan om å lutre ham og
tok mekanisk avsked med Grigor.
Politimanden løftet på hatten og henvendte følgende ord
til mig:
De vil raste på Tsjilkani hvor også jeg raster. Jeg er en time
bakefter Dem.
Og jeg slog ham ikke ned på stedet, jeg lammedes av ham
og kunde ikke ha gjort det av med et eneste menneske i dette
øieblik. Hvormeget mot kunde man også vente av en mand
som hadde våket i to nætter og var dørgfuld av kaukasisk
feber! Jeg var undskyldt i et og alt. Gud vet om ikke atpå
kjøpet denne almægtige russiske detektivchef hadde håndjærn
i lommen. Han hadde jo tidligere med et ord på telegrafen
stanset alle Vladikaukas’ skysshester.
Min stilling var i det hele tat slik at jeg måtte kapitulere
og gå min vei ....
Det er stille varm morgen og endnu ikke lyst. Vi kjører forbi
klosteret med kobberkuplerne; men jeg sier til mig selv at
det er for mørkt til at jeg kan se nøiere på det. Og dog er
sandheten den at jeg er i en urolig tilstand efter møtet med
politimanden igjen. Jeg er uoplagt til alt. Gid jeg bare fik
mands mot og hjærte i livet til vort næste møte!
Vi kjører opover bakke mangfoldige verst. Jeg sover en time,
vi sover begge to i vognen, ja selv Karnej småsover oppe på
bukken. Efter søvnen er jeg motig igjen og kjører i idel glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
