Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Min uro våkner nu igjen med styrke og betar mig min lyst
til kylling og mat og altsammen; disse gendarmer er vel møtt
op på politimandens ordre for å gripe mig her. Jeg min trod-
sige og overmotige dåre som ikke hadde avfundet mig med
den frygtelige person igår! Nu var det for sent. Man skal 1 det
hele tat avfinde sig med frygtelige personer og gjøre det godt
igjen med dem og ikke være dem imot mere for hele livet.
Kanske skulde jeg nu ende mine dager i et russisk fængsel,
føres lænket til St. Petersburg og levende begraves i Peter-Paul
fæstningen. Jeg skulde uthule mit stenbord med min magre
albu når jeg sat og grublet med hodet i hånden og jeg skulde
skrive fulde væggene i min usle celle med sentenser som senere
vilde bli utforsket og utgit som bok. Jeg vilde få al mulig
opreisning efter døden; men hvad nytte hadde jeg derav nu?
Jeg har aldrig sværmet for den hæder som lå i store bronce
statuer av mig omkring i byerne i Norge, tværtimot, hver gang
Jeg har tænkt på disse statuer efter min død har jeg heller
ønsket mig værdierne for dem nu, — hit med kontanterne! Men
nu var skjæbnen her. Og hvorledes vilde det gå med mine viten-
skapelige optegnelser for Det geografiske selskap? Tilintetgjø-
res, brændes for mine øine av bødlen i fæstningens stenhårde
bakgård. Og soldater vilde stå med opplantede bajonetter rundt
omkring og dommen vilde bli oplæst og jeg vilde bestige bålet
og si like til det siste: Jorden er dog rund! Da blåser en herold
foran fæstningsporten og vifter med et klæde og sprænger ind
på en skumvåt hest og roper: Pardon, i keiserens navn! Og jeg
benådes med fæstning for livstid. Da er det jeg ber om døden
og står der med makeløs rank holdning i flammerne og ber
om døden istedetfor livet. Men de umenneskelige bødler tar
mig ned trods min protest og fører mig atter tilbake til sten-
bordet som jeg har slitt tyndt med min grubling ....
Mens vi sitter ved middagsbordet spør gendarmofficeren med
værten som tolk om vi så en officer på vor vei.
Jeg undlater å svare og undlater å tygge kylling, jeg blir totalt
mæt med ett. Altså var det en forbindelse mellem gendarmerne
og politimanden!
Værten gjentok sit spørsmål.
Jo, svarte min reisefælle, vi så en officer.
Hvorledes var han? Middels høi, litt tyk, med et jødisk
utseende, en jøde?
Ja netop.
Gendarmofficeren viser os et fotografi av politimanden som
han var på toget, i officers uniform. Var det ham?
Ja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
