Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
kjøring ikke vil indbringe ham vor protest engang, og kjører
fra nu av jævnt som før. Det kan også trænges, heten er for-
færdelig, vi må holde vore hænder under skvætlæret, ellers
brænder solen igjennem hanskerne.
I det fjærne ser vi en borg med vældige tårne, ellers ser vi
marker, akrer, nu og da litt trær, små georgiske huser av flint-
sten og ler, pløiende okser.
Vi møter et par ganger vogner med seildukstak over og
trukket av bøfler som labber frem med dorske skridt. I vognene
sitter og ligger mennesker av en anden type, zigøjnere, rød-
brune tatere på vandring. I en vogn var ti mennesker; en ung
pike med rødt tørklæde sitter vakker og opret og ler imot os
med hvite tænder.
Vi kommer til en uhyre borgruin av sten og ler, et kaos av
murmasser. Murene er sprukne, men nogen av dem rager endnu
kanske halvhundrede meter op; to av de mange fløier synes
å ville ramle ned hvert øieblik. Kanske et av dronning Tamaras
mange paladser rundt omkring i Georgien og Kaukasien. Et
lite stykke fra denne ruin møter vi to tempelagtige bygninger
omgit av en hel del menneskeboliger: det er et kloster og en
kirke på hver sin side av veien, begge meget like hverandre i sit
gamle og fremmede utseende. De mange huser omkring dem
skjemmer dem ut, de er nogen i et par etager, alle i moderne
stil med slagvinduer og tegltak, alle kjedelige, alle dumme, uten
skam, bastarder.
Så kommer vi nær den store borg vi så i det fjærne. Dette
er ingen ruin, men et kompleks av fløier, nogen runde, nogen
firkantede, med en uhyre hovedfløi som er rund og likner
Engelsborg i Rom. Borgen er vel vedlikeholdt og det bor men-
nesker der, det er Arma Tsikeborgen, det ældste herskersæte i
landet. Vi hørte at det nu er i bruk som kloster, men det vet
jeg ikke nærmere om.
Nu passerer vi et sagbruk. Det går ikke med damp og ikke
med vand, det går med menneskekraft. Fire mand står to på
hver side av en uhyre sag og skjærer planker. De står bar-
hodede, i røde flonels uldklær fra top til tå. Deres utseende og
deres evige nikking op og ned over sagen får dem til å likne
figurer som er skåret ut av træ og rødmalet.
Endelig rækker vi stationen Mitsjet.
Her prøver Karnej for siste gang om han ikke kan pine en
liten fordel ut av os: han vender sig om på bukken og foreslår
at vi herfra tar jærnbanen til Tiflis. Så skulde vi først op til
byen og jærnbanestationen som ligger et stykke borte, så vente
på et tog, så arbeide med kufferter og andet tøi i heten, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
