Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
over i gaten i stor turban og langt skjæg og urokkelig ro. Han
går sin gang som en kamel.
Så gjør vi op med Karnej. Da han har fåt sin betaling for-
langer han drikkepengene. Jeg lar tolken svare at Karnej ingen
drikkepenger har fortjent. Men da han får forklaring på hvori
hans ufortjenthet består ser han ut som om han aldrig i sit liv
har kjørt et urimeligere fyrstepar. Han forstår ikke et muk. Så
får han allikevel en rubel til mælk. Men Karnej Gregorevitsj
er ikke tilfreds med så små drikkepenger og han skjælder så
længe og vel at han tilslut blir ført ut av hotellet.
XII
Heten var for grov inat, jeg sov urolig. Jeg våknet mang-
foldige ganger, tørket mig, pustet og blåste og sovnet igjen.
En gang jeg våknet sat min reisefælle og læste i en bok ved
lampen. Jeg var for søvnig og elendig av feber til å skaffe
mig rede på hvad denne ekstravagance skulde tjene til. Var det
desuten i smug medbragt bøker mens jeg hele tiden van-
smægtet med et gammelt numer av «Nya Pråssen»? En skulde
aldrig ha følge på reise, ens følge tænker bare på sig selv og
putter i sig de bedste mundfulde!
Efter en urolig halvslummer våkner jeg igjen og ser mig om.
Det er bra lyst, klokken er fem. Jeg springer op og kommer i
klærne. Så taler jeg ut i værelset, retter et ord over til den
andre væg og foreslår at det ikke er mulig å ligge længer.
Da spør min reisekamerat:
Hvad er det for en politimand du har truffet på veien?
Politimand? Jaså, det var min dagbok som hadde været
nattens lekture! Jeg hadde intet åpenbaret om politimanden,
neivel, jeg hadde skånet alle andre og bevaret hemmeligheten
alene i mit bryst; fortjente ikke dette påskjønnelse?
Det går da sandelig ikke an å lyve så grovt, hører jeg videre
fra væggen. Og dit ridt ind i bergene fra Kobi tror jeg heller
ikke på.
Om dette ridt har jeg heller intet åpenbaret. Jeg hadde
foretat dette ridt på vitenskapens vegne, hadde med glæde
ofret en nats søvn for å være Det geografiske selskap til støtte,
båret alle strabadser med stumt hjærte, — slik bærer den sande
opdagelsesreisende sig ad.
Forresten, sier min reisekamerat, forresten synes jeg du skri-
ver op formange småtterier.
Da fløt bægeret over. Min gode reisekamerat nyttet en kurr
nattetime da jeg ved sykdom og feber var forhindret fra å værge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
