Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Det kunde være indehavere av grøn turban vi kom til. De
kunde ha gjort sine tre reiser til profetens grav, de hadde set
Mekka, de var fromme og hellige, vi var så å si i fornemt
selskap. Og her var værdigheten storslagen.
Ta mig det ikke ilde op, kunde vi si, er det tilladt å se på
disse tæpper?
Sålænge I vil! er svaret.
Tolken sier:
Disse fremmede vil kanske kjøpe dette tæppe.
Og svaret er:
Jeg skjænker dem det!
Tolken meddeler os svaret og takker på vore vegne.
Så er det at vi skal gjøre gjengjæld. Tolken sier:
Disse fremmede er så langt borte fra, men de er gode men-
nesker og de vil gjærne gi dig en gave. De er fattige folk og
de har ingen smykker og ingen hest; men de har litt penger,
penger som de skulde reise langt for, men som de nu vil skjænke
dig. Hvormange penger tror du selv at de skal gi dig?
Den værdige muselman er træt til døden av penger og svarer
ikke.
Tolken fornyer indtrængende og ærbødig spørsmålet.
Da krymper muselmanen sig ved å være uhøflig længer mot
fremmede folk og ikke motta deres gave og han svarer at han
kan motta et hundrede rubel.
Tolken refererer svaret. Det er minst to tredjedele formeget
for tæppet, sier han og lægger til: Nu svarer jeg den gamle at
hvis De gir ham et hundrede rubel så vilde det være å betale
tæppet, og det var jo ikke meningen.
Da vi forstår at det er efter denne orden og måte en handel skal
avsluttes på her later vi tolken råde og si fuldstændig hvad han vil.
Det pågår nu en lang forhandling mellem de to. Vi går
flere ganger til døråpningen og vil forlate stedet, men det prut-
tes og prates fremdeles og det ender med at vi får tæppet for
det som vi selv vil ha det for. Og vi skilles på den venligste
og høfligste måte med den fromme.
Men tid — det hadde vi alle hat god råd på.
Handelsmændenes turban er broket, det er derfor man ser
så mange brokete turbaner her. Men her er næsten like så
mange hvite fordi den hvite turban er adelens, lærdommens,
fromhetens — det vil ofte si humbugens. Hvem vil ikke gjærne
være adelig, lærd og from? Og mange forsøker da også å ind-
bilde andre at de er det. Jødens og den kristnes turban er sort
og av grovt uldent tøi som tegn på deres trældom; i Persien
er disse pariaer i det hele tat forbudt å bære turban.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
