Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
lærdom av denne lektion? Ikke spor. Han hadde jo kjørt «eng-
lændere» før og visste at de var snurrige. Han satte sig til å
spise frokost på bukken. Han tok op av vognskrinet et par
skiver hvetebrød og en drueklase som han vekselvis bet av.
Vi måtte tænke på kuskene i vort eget kjære kjøtæterklima.
Dampsporvognen førte os til vort bestemmelsessted. Den sorte
stad er undermineret av rør hvori det flyter olje, sporvognen
går over fete smådammer som hvæser op av jorden og skinner
i de fineste metalfarver. Her lukter endda værre end inde i
byen Baku. Så oljet og sandet som alting her er, det lå dog
en havelap ved en og anden menneskebolig — til forskjel fra de
petroleumssteder i Pennsylvanien som jeg har set. Og men-
neskene var anderledes klædt her, 1 silke, persisk råsilke for
fattig og rik.
Vi spurte efter Nobels hus og det var som å spørre efter
Slottet når man stod i Kristiania. Vi fandt vort reisefølge fra
toget gjennem Rusland, ingeniøren og hans familje; deres hjem
var net og hyggelig og de hadde en have i bakgården hvor fruen
selv hadde plantet akacietrær. Disse utmærkede mennesker
hadde det lunt og vakkert her; men iblandt måtte de lukke
vinduerne når lukten blev for stærk utenfra. Og det kunde
være hårdt nok å sitte med lukkede vinduer i denne hete.
Ingeniøren hadde hat kaukasisk feber i alle de år han hadde
levet her. Den slap ham når han hadde ferie og var hjemme
i Finland om somrene og tok ham igjen når han kom tilbake
til Baku. Fruen som var født her var derimot her i sit element
og hun forsvarte Baku med kjærlighet.
Ingeniøren viste mig omkring i den vældige forretnings
mange gårder og værksteder og kontorer. Firmaet har sine
egne smier, støperier, tømmerværksteder, modelsnekkerier,
tegnekontorer. I flere av disse anstalter er finner, svensker og
dansker ansat. Ingeniøren viste mig også omkring i fabrikerne.
Her var ildovner så forfærdelige at jeg blev forvirret, heten
bragtes op til 400 grader. Det var hvitglød og det væltet en lyd
ut av denne rasende ild som syntes å spinde som hjul. Jeg ilte
tilbake til døren forfulgt av denne hvite susen og stanset først
i et værksted hvor jeg atter kunde se og høre på menneskelig
måte.
Ingeniøren gav mig oplysninger om alt. Men da jeg vilde
notere bad han mig venligen om å la dette være. Han visste
ikke om hans chefer vilde synes om det. Jeg undlot da å skrive
i alles påsyn, men jeg holdt boken bakpå ryggen og skrev. Men
dette var et vanskelig arbeide og gik meget langsomt, jeg gik
glip av en hel del svar på mine spørsmål fordi jeg ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
