Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
delse med Mitra, med solen, som også brændte evig og var
Guds billede. Og vandet blev hellig for dem, de tilbad det,
valfartet til det. Og da nogen endog reiste et tempel over
denne ildkilde var deres taknemmelighet meget stor.
Men så var det at de gode iranere fødte sin store religions-
stifter som hette Zardusht, Zarathustra. Han syntes at hans
folk dyrket fremmede guder — som alle religionsstiftere synes
om sit folk — og så lærte han at nu skulde man ikke ha så
mange guder. Han bestemte at det skulde være en god gud,
han skulde hete Ormuzd, og en ond gud som skulde hete
Ahriman. Det var nok. Men i tidens løp trængte han endnu en
gud og han skulde stå over alle andre og han skulde hete Mitra.
Og Mitra blev rigtig stor i Iran.
Og det var den samme Mitra man dyrket her foran den
evige ild ved Baku.
Og Zarathustra grundla videre på sin religion og fik det
bra til. Foruten de tre guder hvorav Mitra var høiest lærte han
at det var tre slags gode overnaturlige væsener, engler, som
også var høiere end mennesket. Derpå var det tre slags onde
overnaturlige væsener, dæmoner, djævler. Kortsagt Zarathustra
lærte kristendommen mange gode ting.
Og alt var godt og vel.
Men så var det at iranerne ikke kunde hjælpe sig bare med
guder, de måtte også ha en gudinde. Ou est la femme? sa de.
Og de indstiftet en kvinde til å være gudinde for dem og hun
hette Anaitis. Men nu hadde man engang begyndt å forandre
og forbedre på Zarathustras lære og man tok sig guder iflæng,
endog fra Babylon, endog fra Grækenland, og folket forfaldt
igjen til avgudsdyrkelse og flerguderi. De iranske konger van-
agtet Zarathustras lære, den var ikke utenlandsk, og hvad stas
kunde det være ved den da? Kongerne begunstiget hellenis-
men og folket selv fandt et lite åpent hul i deres religion og
pekte på dette hul og gjorde ophævelser over det. Det var op-
rindelsen til det onde og det gode som Zarathustra ikke hadde
greiet og forholdet mellem den gode og den onde gud. Iranerne
sa som så: er det onde som det gode utsprunget av Ormuzd,
altså av samme grundvæsen, så taper de sin karakter som abso-
lute motsætninger, — grei den der lille omstændighet, sa de,
vi kalder den et hul. Se, iranerne kjendte ikke vor viten i dette
spørsmål, vi greier en slik bagatel med en slange og et æple.
Imidlertid tapte Zarathustras lære svært i anseelse efter dette
og da de muhammedanske kalifer fik magten i landet blev den
næsten helt utryddet. Men nogen trofaste utvandret til Indien
med læren ubeskåren og lever der den dag idag under navnet
18b — Hamsun III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
