Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
til ham sitter han og gjør hæftige miner og tegn til mig om å
blotte hodet.
Med en gang synes jeg ikke længer at den overlegne tatar
har ret til å gi mig flere lektioner, tværtimot fik jeg atter lyst
til å krølle ham. Jeg hadde jo set straks jeg trådte ind i banken
at her sat nok av tatarer og georgiere og russiske militære med
bedækket hode, hvorfor skulde da jeg blotte det? For å lokke
direktøren bort til mig tar jeg hatten ironisk dypt av for ham
og sætter den atter på. Og jeg veivet endog nogen ganger nede
ved gulvet for å markere hvor dypt jeg hilste. Da begyndte
funktionærerne rundt omkring å fnise. Direktøren reiste sig
brat fra sin stol og kom imot mig. Hadde jeg ikke set at han
bar en revolver i lommen? Torde jeg motstå en slik mand? Men
allerede da han begyndte å nærme sig mig gik han ikke længer
så fast, og da han kom helt bort til mig sa han ganske med-
gjørlig at det var skik og bruk å ta hatten av når man kom
ind i et hus. Dette hadde han nu til en viss grad ret i, jeg kunde
da ikke krølle ham når han tok det på den måte, og i smug
var jeg glad fordi jeg slap. Men jeg sa ham like ut at jeg ikke
gad motta lektioner av ham, her var han min tjener, jeg hadde
gjort ham den ære å la mit accreditiv lyde også på hans lille
bank. Tilslut blev han blid og bad mig sætte mig mens jeg
ventet.
Her sat nu denne tatar og vilde spase videre med sin «eng-
lænder». Men da ikke spasen går godt længer gir han sig
straks. Han stoler ikke engang på respekten for sin revolver,
denne tingest som skal ha en slik høi estime i Europa, han
gir sig plat. Hans overlegenhet var ikke medfødt, han hadde
lært den, hængt den på sig; det var europæisk demoralisation.
Han hadde vel også lært i en eller anden europæisk bank-
forretning at man skal være høi og stram i en bankforretning.
En bank er ingen bod; bukk dig her! Gud må vite hvorledes
denne høihet først er opståt; den må vel komme av under-
danigheten overfor pengene, guldet. Kommer man ind i en
bank læser man jo først over på alle luker hvor man skal hen-
vende sig. Men kommer man til denne luke blir man ofte vist
til en anden luke «ret over», og blandt alle de luker ret over
skal man prøve å finde ut den rette. Her lægger man da frem
sit lille velsignede papir, en check som skal honoreres, og denne
føres ind i bøker og sendes så til en anden og tredje luke hvor
den også føres ind i bøker og konfereres, og tilslut må kunden
selv finde ut den siste luke hvor han skal være så heldig å få
pengene utbetalt. Under alle disse høiheter og dikkedarer står
kunden der formelig som supplikant; selv i den første luke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
