Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
si noget. Man fortalte i hotellet at han var gal, Allah hadde rørt
ved ham, og derfor var han trefold hellig. Hvis han ikke spilte
hele sin galskap. Han syntes å ha fåt smak på å forevise sig,
å dukke op hellig og underlig og bli betragtet og bli betænkt
med almisser. Hans fotografi var endog å få tilkjøps hos foto-
grafen, så mærkelig en mand var han. Det syntes som om han
var blit vant til den ærefrygt han var gjenstand for fra alle
kanter og at han befandt sig vel ved at den ikke uteblev.
Han var en vakker mand med usædvanlig lys hud, halvblondt
hår og ulmende øine. Endog hotellets folk som var tatarer for-
lot alt og så på ham og behandlet ham med ærefrygt når han
kom. Hvad var det han stod og talte om?
Få ham til å si noget, sa jeg, og fortæl mig så hvad det er.
Portieren spurte hvad han kunde hjælpe ham med. Dervisjen
svarer:
I går allesammen med hodet nedad og jeg går med hodet
opad. Jeg ser altsammen, alle dybder.
Hvorlænge er det siden han begyndte å se alle dybder?
Det er længe siden.
Hvorledes gik det til?
Jeg så en anden verden, således gik det til. Jeg ser den eneste.
Hvem er den eneste?
Det vet jeg ikke. Han anstrænger mig. Jeg er ofte på berget.
Hvilket berg?
Fuglene flyver imot mig.
På berget?
Nei her på jorden ....
Jeg skulde jo være så flink å forstå mig på det og da jeg
hadde mistanke til ham blåste jeg litt hånsk til hans simu-
lerende galskap og gik bort uten å gi ham noget. Men da jeg
så at han slet ikke sendte mig noget misfornøiet blik herfor,
hvad jeg hadde ventet, blev jeg mindre sikker og vendte om og
gav ham litt. Spilte denne mand så spilte han overlegent. Men
det var nu dette med fotografiet hvor han syntes å stå og ta
sig ut. Og dette med hans stive hypnotiske øine som jeg syntes
han skapte litt til. Og dette med den opmærksomhet han syntes
å vente fordi han var gal. Det var denne mand jeg vilde ha
iagttat når han gik op trappen i sit skur og la sig i enrum ....
Feberen tapper mine kræfter. Urmakerens medicin som jeg
har fåt mere av hjælper mig ikke mere. Jeg må vel bort fra
dette sted før jeg har set alt og før jeg har været ind i sko-
gene og beset en kurders hus. Inat da feberen var på det
værste og jeg ikke vilde vække nogen i hotellet drog jeg mig
over gaten til en bod hvor jeg så flasker i vinduet. Det stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
