Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Kratskog (1903)
- Oplevede småting
- V. På turné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
å
må ha sovet en god stund; da jeg våknet var det flere men-
nesker på gaten og røk steg op fra adskillige skorstener. Så
gik jeg ned i kjælderen og akkorderte med en kone om logi.
Jeg skulde betale en halv krone natten.
*
Da de to ventedager var gåt begav jeg mig påny ut på
landet til sakfører Carlsen. Han gjentok sit råd om å ind-
stille foredraget, men jeg lot mig ikke ombestemme; 1 mellem-
tiden hadde jeg endog bekostet indrykket et avertissement i
Arentsens blad om tid, sted og æmne.
Da jeg straks vilde betale ham for lokalet, hvorved jeg rig-
tignok vilde bli aldeles blank for penger, sa hr. Carlsen, denne
mærkelige mand:
Det kan jo utstå med betalingen til efter foredraget.
Jeg misforstod ham og blev støtt.
Tror De kanske ikke at jeg har otte kroner?
Jo gudbevars! svarte han. Men rent ut sagt: det er slet ikke
sikkert at De får bruk for lokalet og da skal De jo ikke be-
tale for det.
Jeg har allerede averteret foredraget, sa jeg.
Han nikket.
Det har jeg set, svarte han. Litt efter spurte han: Vil De tale
om det ikke kommer flere end femti mennesker?
Jeg var i grunden litt fornærmet; men jeg tænkte på det og
sa at femti mennesker vistnok var et fåtallig publikum; men
jeg fik gjøre det.
Men for ti vilde De ikke tale?
Da lo jeg høit.
Nei De må undskylde. Der er grænser.
Så talte vi ikke mere derom og jeg betalte ikke for lokalet.
Vi begyndte å snakke om litteratur. Sakføreren forekom mig
ikke længer så håpløs som under mit første besøk, han var
åpenbart en interesseret mand; men hans meninger syntes mig
jo ikke videre værd i sammenligning med mine egne.
Da jeg tok avsked ønsket han mig rigtig fuldt hus til fore-
draget imorgen aften.
Jeg gik hjem til min kjælder opfyldt av det bedste håp.
Alt var nu rede til bataljen. Allerede om formiddagen hadde
jeg leiet en mand for halvanden krone til å gå rundt i byen
og strø ut mine fem hundrede visitkort; begivenheten var nu
kjendt i hus og hytte.
Jeg kom i en viss høitidelig stemning. Tanken på den vigtige
sak som forestod fik mig til å vantrives i den lille kjælder med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:14 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-4/0068.html
