Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Far og søn. En spillehistorie - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
pakker det hele ned i sine lommer. Han forlanger et glas vin
som han drikker ut i en gang, så reiser han sig, han slutter
spillet. Idet han går ut gir han sedler ut til høire og venstre,
til alle tjenere som står i hans vei.
Men herren til Sinvara puffer sin søn på armen og ser på
ham med tebertulde øine.
Ser du! ser du! Vil du lære mig å spille? Jeg går nok jær
alle en høi gang.
Og han ler kort og høit ut mot alle de forbausede tilskuere.
Henrykt over sit lykketræf slænger han endnu ut en sum på
tretten.
Lat dem stå der, sier han, lat pengene bare bli der, sier jeg;
tretten er jo allikevel et kuriøst tal.
Men kroupieren raker hans penger til sig med riven. Han
gjør det nølende, han vilde visst så gjærne hat tretten påny
for å opmuntre den pengestærke spiller som allikevel sent eller
tidlig skulde bli hans bytte.
Etter fire forgjæves forsøk på tretten mister herren til Sin-
vara tålmodigheten. Han taler hidsig til sønnen:
Jeg sier dig, Pavo, jeg spiller ikke mere på tretten. Jeg har
tapt nok på det dumme tal.
Han irriteres mere og mere, en tjener med knirkende sko blev
bedt om å gå sin vei, rumænieren fik et fortørnet blik da han
engang glemte å ta sin gevinst til sig og opholdt spillet. Her-
ren til Sinvara begyndte også å beklage sig over alle de til-
skuere som stod omkring ham. Kunde de ikke finde sig noget
andet å bestille, ta si noget nyttig for? Han vinket barnet, den
unge pike ut av klyngen og sa:
Var det ikke dig jeg gav en guldpenge?
Piken rødmet og neiet dypt.
Jo herre, svarte hun.
Men hvorfor går du ikke herfra, min ven?
Hendes lille røde mund bevæget sig, men hun tidde og slog
øinene ned. Herren til Sinvara så nøiere på hende og rakte
hende en guldpenge påny.
Her, ta den. Kom til mig efter spillet, efter midnat.
Den lille pike blusset over hele ansigtet og neiet av ærbødig-
het. Så trak hun sig ut av mængden, smilte til alle og gik.
Herren til Sinvara vendte sig atter til spillet.
Nu er her fluer i vinduerne, sa han. Her er så meget som
forstyrrer. Jag fluerne ut.
Hans penger svandt stærkt ind. Rumænieren sat i held. Her-
ren til Sinvara så på dette held med megen uvilje.
Ser du ikke at jeg bare har nogen usle, sedler tilbake? sa han
6 — Hamsun: IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
