Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Han har brukt av dem, svarte Levion.
Men Enok stod og pustet tungt, han sa stadig: Jeg vet ikke
om noget. Men forresten kan du Levion huske på at jeg skal
ha dig i hukommelsen!
Det gik rundt for præsten. Var Enok tyven hadde jo teld
grafist Rolandsen bare drevet løier med det formanende brev
han hadde fåt. Og hvorfor hadde han det?
Heten blev for stor, de tre mænd trak sig ned til sjøen og
ilden kom efter. De måtte gå ut i båten, ja de måtte sætte fra
land.
Det er ialfald Macks police, sa præsten. Lat os mælde saken.
Ro hjem, Levion.
Enok var til ingenting og sat bare og så hårdt frem for sig.
Ja lat os bare mælde os, sa han, det er jeg vel tilfreds med.
Præsten spurte betynget: Ja er du det? Og han lukket uvil-
kårlig øinene av forfærdelse over altsammen.
Den griske Enok, han hadde været for enfoldig. Han hadde
gjæmt omhyggelig dette assurancepapir som han ikke forstod.
Det hadde mange stempler og lød på en stor sum, han kunde
kanske reise bort og avhænde papiret om en tid, han hadde
ingenlunde råd til å kaste det bort.
Præsten vendte sig om og så efter branden. Det arbeidedes
i skogen, trær faldt, det mørknet i en bred grøft. Flere folk var
kommet til.
Ilden vil stanse av sig selv, sa Levion.
Tror du det?
Når den kommer til bjørkeskogen slukner den.
Og båten med de tre mænd rodde helt ind i vågen til lens-
mandsgården.
XII
Da præsten kom hjem om kvælden hadde han grått. Det
hopet sig så megen bedrøvelig synd op omkring ham. Han var
ydmyg og sår av sorg, nu skulde ikke hans kone engang få
de sko hun trængte så hårdt. Enoks store offer på alteret måtte
leveres tilbake, det var stjålne penger. Og så vilde præsten være
blank og bar igjen.
Han gik straks op til sin kone. Allerede i døren for et støt
gjennem ham av fortvilelse og lede. Fruen sydde. Det lå klæd-
ningsstykker omkring på gulvet, en gaffel og en vaskeklut fra
kjøkkenet lå på sengen sammen med aviser og hækletøi. Hendes
ene morgensko stod på bordet. På hendes kommode lå en
bjørkegren med løv og en Stor gråsten. |
REE)
ep anpn, -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
