Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Naturligvis kommer du til mig fra Mack selv. Jeg vet hvad
han vil.
Nu blandet også den unge sig i det og ytret at orgeltræderen
vilde ha sin båt og sine dorger tilbake.
Rolandsen ropte forbitret: Han? er manden gal? Hvad skal
da jeg ha? Jeg bor på en øde ø, jeg må i en båt for å komme
til folk, jeg må fiske med dorgerne skal jeg leve. Hils ham
med det.
Og så skulde vi underrette om fra den nye telegrafist at det
lå vigtige telegrammer og ventet på Dem.
Rolandsen gjorde et hop. Hvad! Allerede! Han spurte om
et par ting til som han fik svar på og gjorde så ikke flere ind-
vendinger mot å følge hjem. Den unge rodde orgeltræderens
båt og Rolandsen fulgte i den gamles.
Det stod en bomme i fremskotten, det vakte et frækt håp
hos Rolandsen at det kanske var niste i den. Han vilde spørre:
har du mat med? Men han betvang sig av lutter storagtighet
og gav sig til å prate det væk.
Hvorledes fik Mack vite at jeg var her?
Det rygtedes. En mand og en kone hadde set Dem her en
nat, de var blit så forskræmte.
Ja hvad vilde de her! .... Tænk dig jeg fandt en ny fiske-
plass ved øen. Og nu reiser jeg fra den.
Hvorlænge hadde De tænkt å være her?
Det skjeller ikke dig, svarte Rolandsen kort. Han så på
bommen, men han viste sig næsten sprækkefærdig av storagtig-
het og sa: Det var da en usædvanlig styg bomme. Det burde
ikke gå an å ha noget i den. Hvad skulde det være?
Hadde jeg bare hat alt det kjøt og flæsk og smør og ost som
har været i den bomme så skulde jeg ikke manglet mat i
mange år, svarte manden.
Rolandsen harket og spyttet i sjøen.
Når kom telegrammerne? spurte han.
Å det er nu en stunds tid siden.
Midtveis la båtene sammen, far og søn skulde spise av bom-
men. Rolandsen så til alle andre kanter. Den gamle sa: Vi har
litt mat her, hvissåskjønt De ikke vil forsmå! Og hele bommen
blev sat bort til Rolandsen.
Han avviste den med hånden og svarte: Jeg spiste for en halv
time siden, mæsket mig. Du aner forresten ikke hvor den lefse
ser velstekt ut. Nei tak, jeg vil bare se på den, lukte på den!
Og Rolandsen pratet videre og så til alle kanter: Å vi lever i
grunden svært fett her nord. Jeg er sikker på at det er ikke en
sjå som ikke har sit kjøtlår hængende. Og så siden alt flæsket.
åå pe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
