Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
|
184
skiftet plass, Elise kom bort til ham og rakte ham hånden.
| Hun undskyldte sig fordi hun således var gåt ham forbi
| Isted.
| De skulde bare vite hvor vakker De er i kvæld igjen, sa han
og var overlegen og høflig.
Synes De det?
Det har jeg forresten altid syntes. Jeg har jo været Deres
gamle tilbeder, vet De. Nei husker De ifjor da jeg likefrem
fridde til Dem!
Hun syntes vel ikke rigtig om denne tone hos ham, hun gik
for den gang. Men litt senere støtte han på hende igjen. Fredrik
hadde da ført op med sin forlovede, ballet var begyndt, så ingen
tok notis av de to som talte sammen.
Elise sa: Det er sandt: jeg kan hilse fra en god bekjendt av
Dem, fra jomfru van Loos.
Så?
Hun har hørt at jeg skal gifte mig og vil være min hus-
jomfru. Hun skal være meget dygtig. Ja De kjender hende jo
bedre end jeg.
Hun er visst meget dygtig ja. Men hun kan ikke bli Deres
husjomfru.
Ikke?
Fftersom jeg i denne aften har telegraferet til hende og til-
bydd hende en anden post. Hun er min forlovede.
/ Stolten Elise rykket til og stirret på ham. Jeg trodde det var
forbi mellem dere, sa hun.
Nå, De vet gammel kjærlighet .... Det var nok forbi en-
gang, men.
Jaså, sa hun fremdeles.
Jeg må si at De har ikke været så deilig nogen gang som i
kvæld! sa han og var storslagen høflig. Og så er det kjolen,
denne mørkerøde fløiel! Han var tilfreds med disse ord også;
hvem kunde ane nogen uro bak dem?
De var nu forresten ikke så svært glad i hende, sa hun.
Han mærket at hendes øine var duggede og studset, også den ;
slørede stemme fortumlet ham og forandret hans ansigt.
Hvor er Deres store ro nu? utbrøt hun og smilte.
Han mumlet: De tar den.
Da strøk hun pludselig over hans hånd en eneste gang og
gik. Hun ilet ind gjennem stuerne, så ingen og hørte intet, men
hastet frem. I gangen stod hendes bror som kaldte på hende,
hun vendte hele sit smilende ansigt mot ham og det dryppet
tårer fra hendes øienvipper; så løp hun op trappen til sit
værelse.
JEGER AES SEE IE PE DE ET LEE
|
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
