Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - I. Ind gjennem Bosporus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i AE
262
å
Det er stille ombord. Perseren og hans kone som hele tiden
har holdt til i sine puter og tæpper på fordækket har for-
rettet sin andagt og sitter nu foroverlutende og stumme og
tænker. Hun er så tæt tilsløret denne gamle perserkone; men
igår så jeg hendes ansigt, det var påfaldende lyst. Hun hadde
også påfaldende røde læber. Du skal se hun går og maler sig
endda, det gamle skind, tænker jeg. Men kanske er hun slet ikke.
gammel, ingen vet. Manden er en høi langskjægget herre-
mand med myndig mine. Han har farvet sine negler og sine
håndflater med henna.
Nu begynder det å spille igjen i dækssalonen. Vi har en
mand med to sønner ombord, de er alle tre av samme stør-
relse og synes ved første øiekast å være av samme alder; det
er en av dem som nu sitter og spiller. De skiftes ved pianoet
hele tiden. Den ene av sønherne er svindsottig og hoster, men
sjøluften har kviknet ham til, så hans grove, godmodige
ansigt ser sundt ut igjen, bare hans hænder og hans tindinger
er blå. De æter alle tre som dyr, ikke minst den svindsottige.
Under måltiderne sitter de på fransk vis og mauler brød i
store mængder.
Jeg går nedenunder. Japaneren sitter igjen og skriver brever.
Det har han nu gjort under hele reisen. Han har fåt færdig
en stabel av brever som han skal sende hjem fra Konstantinopel.
Han skriver med den største lethet, det er ham en smal sak
å gjøre op en masse av disse forunderlige japanske skrifttegn
som ser ut som fotspor av fugler.
Lat mig nu læse hvad De har skrevet, sier jeg.
Værsågod! svarer han leende og kaster sine brever bort til
mig. Si mig så med det samme om jeg tør våge det tegn der.
Det er til vor handelsminister jeg skriver.
Jo, sier jeg, lat det bare stå. Det ser brillant ut. Han har
godt av et slikt tegn.
Det betyr dumhet, oplyser han.
Da blir jeg betænkelig. Jeg er istand til å frata manden
hans stipendium, jeg holder hans skjæbne i min hånd og jeg
bør bruke min uhyre magt med måtehold. Jeg beslutter da
å frelse manden med et eneste pennestrøk, jeg tar pennen ut
av hans hånd og stryker tegnet.
Aul skriker japaneren og springer op. De strøk et galt tegn!
Så satte han sig flittig til å skrive det hele brev om igjen.
Jeg på min side vil vise mig like så flittig, jeg sætter mig
til å bie til han blir færdig. Jeg vet at når han på nogen
måte kan avse tid dertil vil han gjærne prate litt med mig.
Han er fuld av liv når han får spørre nogen ut om et eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
