Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
andet. Fred, fred, det tier en himmelgod fred til mig fra hvert
træ i skogen. Se nu er det ikke mange småfugler igjen, bare
endel kråker som flyr tause fra sted til sted og sætter sig. Og
rognebærklaserne dætter ned i tunge fald og begraver sig i mosen.
Han har kanske ret Grindhusen, det blir vel en råd imorgen
som idag med altsammen. Nu har jeg ikke læst bladene på to
uker og jeg lever allikevel, jeg trives, gjør stor fremgang i indre
ro, synger, aksler mig, står barhodet og beskuer stjærnehimlen
om kvældene.
I de siste atten år har jeg sittet i kafé og leveret opvarteren
en gaffel tilbake når den ikke var ren, her hos Gunhild leverer
jeg ingen gafler tilbake! Så du Grindhusen, sier jeg til mig
selv, når han tændte pipen utnyttet han tændstikken til det
allerytterste, men brændte dog ikke sine hærdede fingrer. Jeg la
mærke til at det gik en flue på hans hånd, men han lot den gå,
kanske kjendte han det ikke. Således skal en mand være imot
fluer .+.-
Om kvælden tar Grindhusen båten og ror bort. Jeg vanker
omkring i fjæren, synger litt, kaster med stener utover sjøen
og berger drivved tillands. Det er stjærner og måne. Om et par
timer kommer Grindhusen tilbake og har i båten et godt sæt
murerværktøi. Det har han været ute og stjålet, tænker jeg. Vi
tar hver vor byrde på akslen og skjuler værktøiet inde 1 skogen.
Så er det nat og vi går hver til vort.
Næste eftermiddag er huset malet færdig; men for å få fuld
dag går Grindhusen ind på å hugge ved resten av tiden til
klokken seks. Jeg tar Gunhilds båt og ror ut på fiske for ikke
% være tilstede når han reiser. Jeg får ingen fisk, men jeg fryser
og ser ofte på klokken. Nu må han vel være borte, tænker jeg
og ror hjem ved syvtiden. Grindhusen er kommet over på fast-
landet og roper farvel til mig derfra.
Det jog en varm stråle gjennem mig, det var som det kaldte
på mig fra ungdommen, fra Skreia, en menneskealder tilbake.
Jeg ror over til ham og sier:
Kan du grave den brønd alene?
Nei jeg får med mig en mand.
Ta mig med! sa jeg. Vent her, jeg skal bare tilbake og
gjøre op.
Da jeg var kommet midt utpå roper Grindhusen:
Nei — det blir natten for mig. Og det er vel ikke alvor med
dig korsom er?
Vent i nogen minutter. Jeg skal bare over litt.
Og Grindhusen satte sig i fjæren. Han husker at jeg har litt
sers godt brændevin på en flaske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
