Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XV - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Jeg gik ind og fruen sa:
Hvor blev De av? Værsågod kom og spis. Har De spist?
Hvor?
Vi har mat i sækken.
Det hadde ikke været nødvendig. Vil De ikke ha te heller?
Slet ikke? .... Jeg har fåt svar fra min mand. Kan De
hugge tømmer? Det var rigtig godt. Se her: Et par tømmer-
huggere trænges, Petter anviser den blinkede skog ....
Gud — hun stod like ved siden av mig og pekte i telegram-
met. Det duftet ung pike av hendes ånde.
XVI
I skogen. Petter det er den ene av drengene, han har vist
os veien hit.
Når vi pratet sammen var Falkenberg aldeles ikke så tak-
nemmelig fordi fruen hadde skaffet os arbeide. Det er ikke
noget å takke i hånden for, sa han, her er dyrtid på ar-
beidere. Forøvrig var Falkenberg en tømmerhugger av ganske
almindelig sort, jeg hadde erfaringer fra et andet sted 1 ver-
den og kunde til nød være lederen her. Falkenberg sa også ja
til det at jeg skulde lede os.
Nu begyndte jeg å pusle med en opfindelse.
Som de almindelige skogsager nu er må mændene ligge skjeve
på jorden og trække til siden. Dette er grunden til at det
ikke blir gjort større dagsværk og at det står igjen så megen
stygt skåren stuv i skogene. Med et konisk utvekslingsapparat
som kunde skrues fast på træets rot måtte det være mulig å
trække sagen på almindelig sagemåte, men med den følge at
bladet skar vandret. Jeg begyndte å tegne dele til en slik
maskine. Mest-hodebrudd- hadde jeg med det lille tryk som
sagbladet behøvet. Det kunde frembringes ved en trykfjær
som kunde trækkes op som et ur, det kunde kanske også frem-
bringes ved en vægt. Vægten vilde være letvintest, men den
var altid ens, og efterhvert som sagen sank dypere ind vilde
den gå trægere og trægere og forby det samme tryk. En stål-
fjær derimot vilde slappes efterhvert som skåret blev dypere
og altid trykke passelig på. Jeg bestemte mig for fjæren. Du
skal se du kan gjøre dette apparat! tænkte jeg. Og det vilde
være mit livs største ære.
Den ene dag gik som den andre, vi fældte 9” tømmer,
kvistet og skatet. Levemåten var rikelig og god, vi bar tør-
mat og kaffe med os i skogen og fik varm mat om kvælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
